Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - H. C. Andersens 100-Aars Födselsdag. Af Sophus Michaëlis. Med 20 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2OÖ
SOPHUS MICHAELIS.
INTRODUCTIONSBILLEDE TIL H. C. ANDERSENS EVENTYR OG HISTORIER.
TEGNING AF VILHELM PEDERSEN.
dige med at portrætere ham — Resul-
tatet blev Karikatur — og at alene Dag-
uerrotypien og Fotografien kunde give
hans rette Udseende. Livet igennem kæm-
pede han med sit eget Ydres Uheldig-
hed, med sin Ångst for ikke stråks at
behage. Dertil kom den fattige Drengs
ubetvingelige Fejghed i Blodet. For-
fængeligheden plager hyppigere Naturens
Stedbörn end dens Yndlinge. Bevidst-
heden om Skönhed giver Anstånd og
Sikkerhed. Grimheden snubler över sine
egne Ben. Oftest er den saa haardtbe-
dömte Forfængelighed ikke andet end
det fortvivlede Forsög paa at skjule ydre
Ufuldkommenhed for sig selv og an-
dre, at raade Bod paa den störste Uret,
Naturen kan göre et Menneske: at nægte
det den Skönhed, det helst vilde eje
Fablerne om Andersens grænselöse
Forfængelighed og personlige Naragtig-
hed bör skrinlægges med de sidste, der
gider lade Sladderens dumme Anekdoter
gaa videre. Han har i sit Liv været det
samme elskelige og ganske ubedærvede
Barn, der har tegnet sig selv i Livserin-
dringernes kyske og redelige Oprigtighed.
I »Mit Livs Eventyr» har han skriftet sin
Sjæl og sin Natur med en from Inder-
lighed, der ikke läder nogen Læser ube-
rört.
Han kom fra de allertarveligste og
mest fortrykte Forhold. Barndomskaa-
rene i Odense har han ikke selv skildret
saa kummerlige, som de virkelig var.
Disse Aar gav ham livsvarige Indtryk,
der senere kom til at straale i et eget
Skær af Eventyrets Morgenröde. Men
Eventyret kom rigtignok til Verden i den
beskedneste Armod. I hvor smaa Kaar
og i hvor kränk en Familjelykke, er ny-
lig bleven paavist ved heldige personal-
historiske Fund af Arkivar G. L. Wad.
Der har ingen eventyrlige Aner forstuk-
ket sig i Digterens lave og fattige Stam-
træ, derimod blev det frostbidt af Sinds-
sygdom og haablös Armod.
Faderen, som döde tidlig, var en
stille indadvendt Sværmer, der sad paa
sin Skomagerstol og hamrede sine Dröm-
me bort i Læderet; fra ham tog Sonnen
Digterfantasien i Arv. Moderen var långt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
