Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - H. C. Andersens 100-Aars Födselsdag. Af Sophus Michaëlis. Med 20 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. C. ANDERSENS 100-AARS FÖDSELSDAG.
211
Lykke. Hjemme kom jo
:; Erkendelsen» langsomt:
Eventyrene forstodes ved de-
res Fremkomst ikke af en
eneste Anmelder. Og selv
naar nogen roste ham, brug-
tes Ordet kel digt hi stink t —
Andersen fremhæver bittert,
at Instinkt ellers kun anven-
des om Dyr — det tilsva-
rende hos Mennesket er Ge-
nialitet.
Trods sit enestaaende
Bekendtskabsgaleri över det
hele Europa, sin voksende
Vennekreds ude og hjemme, sank han
dog beständig dybere i sin egen tung-
sindige Ensomhed, rugede över hver lille
og stor Tilsidesættelse, græd över hver
Misforstaaelse — Barnesorg og Hjerte-
sorg, ingen har som han forstaaet hele
Dybden af Barnets utröstelige Sorger.
»Jeg var saa blöd i Sindet», siger han,
»andre vil maaske kalde det Sentimen-
talitet, de kender Navnet, jeg kender
Stemninsren».
HJERTESORG. TEGNING AF VILHELM PEDERSEN.
ET GODT HUMÖR. TEGNING AF VILHELM PEDERSEN.
Han blev tidligt den inkarnerede Pe-
bersvend. Trods det vidunderlige Even-
tyr, hans Liv for hans taknemlige Tanke
havde formet sig til, sad han ene og for-
ladt, som kun Livets Pebersvende kan
være det. Mænd kan sidde över saa
godt som gamle Jomfruer. Andersen
sad över, uagtet han var en elsket Gæst
og Oplæser i mangfoldige Hjem. Sym-
bolsk bliver Historien, han selv fortæller
om sin Deltagelse i et Studentertog i
Jylland. Studenterne stod paa Torvet i
Aarhus for at tages i Kvarter af Byens
Borgere. Værterne kom en efter en og
bukkede for ham, spurgte om Navn:
Andersen! — Dog vel ikke Digteren?
— Jo! — Saa bukkede Værten igen og
tråk sig tilbage — ham vilde ingen have.
Han stod ene tilbage »som en Sort, in-
gen vil köbe». Han alene maatte gaa
paa Hotel.
Ogsaa en anden Aften er betegnende,
den Juleaften i Berlin, da han sad mut-
tersene paa sit Hotelværelse. Han havde
afslaaet alle Indbydelserne, blot fordi han
havde drömt om at tilbringe sin Julefest
hos Jenny Lind. Og hun havde ikke
turdet invitere ham i den Tro, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>