Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - H. C. Andersens 100-Aars Födselsdag. Af Sophus Michaëlis. Med 20 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
SOPHUS MICHAELIS.
»ALT PAA SIN RETTE PLÄDS !» TEGNING AF VILHELM PEDERSEN.
for længst var bedt til Fyrster og Grever.
Den Nat sad han over. Han saa op i
Stjernehimlen: Det var mit Juletræ.
Og dog var Jenny Lind ham en dyre-
bar Ven, en Söster. Ak, midt i al den
Sösterkærlighed, der har bölget om ham
Livet igennem, fölte han sit Pebersvende-
Tungsind dobbelt smerteligt. Der stiger
fra hans Digtning et undertrykt Suk fra
dette rige fromme Barnehjerte, der lön-
ligt rugede over lutter visnede, knop-
visnede Minder:
Hvil södt,
som var du lagt i Dödens Skrin,
du min Erindrings Röse, favr og fin!
Du er ej Verdens mer, du er kun min,
for dig jeg synger, mine Taarer trille —
Natten er smuk, Natten er stille; —
dödt! — alt er dödt.
KOR.
Du Pebersvend! vor Sang du ved:
»Gaa du i Seng, træk Nathuen ned,
Spejl du dig ret i Drömmenes Elv,
du ser helst dig selv og drömmer dig selv!>
DEN ENSOMME.
Ja, i mig selv ligger gemt en Skat,
hvad ved Verden om den derude,
hvad ved den om Tankerne månge Nat,
om Taarer som lönligt rinde,
den lydlöse, bittre Taarernes Elv,
der ruller saa tungt uden Vove.
— En Pebersvend tænker kun paa sig selv,
lad ham sove!
Eventyret var et Selvbedrag, et blæn-
dende Skin, der ikke kunde värme Hj er-
tet. Paa Bunden af sin Sjæl sad han over
med et Barns aldrig opfyldte Længsel.
Og dog fölte han sig saa taknemlig,
at han »kunde trykke Gud til sit Hjerte >.
Hans Gudsfrygt var af en enestaaende
Hengivenhed. Gud var hans Tröst og
Beskærmer. Han havde »en Lykkestjerne
— og det var Gud». Naar han rejste
med Damphesten, sov han ind med et
Fader vor, hældede sit Hoved mod Vog-
nen og »sov under den beskyttende Gud;.
Denne beskyttende Gud var ikke Eros.
Det blev kun Rosenknoppen, han fik at
kysse, og han havde ingen kysset för:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
