Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Knut Hamsun. Af Carl Nærup. Med 4 Billeder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNUT HAMSUN.
395
Det var som en saadan vildt fremstor-
mende Angriber og Anklager, Hamsun frem-
traadte i sin egentlige Debutbog: »Fra det
moderne Amerikas Aandsliv» (Vaaren 1889).
Dette Skrift er et Mesterverk af vrængende
Kritik, et sprudende og gnistrende Fyr-
verkeri af Vid og Malice, — fra först til
sist Gjön, Haan og Hallöi, men med dybe
og rammende Ord indimellem. Her som
i »Mysterier» läder han Munden löbe om
lidt af hvert mellem Himmel og Jord. Det
gaar ud över baade Shakespeare og Venus
fra Milo. Ikke sjelden er det en galgen-
glad Clown, som gjör Himmelspræt mellem
Linjerne, men han har et saa velsignet
godt Humör, at man tilgiver ham meget.
Hans Mening om Amerika er kort og godt
den, at det er det demokratiske Pöbelvæl-
des gyldne Land, hvor Friheden er bun-
den og Retfærdigheden död. Dets Guder
heder Mammon og Humbug, og Menne-
skene der er bare to Sorter: Muskeldyr
eller Pengesække . . .
Det er ikke netop Sprogets fineste Mu-
sik, som klinger gjennem denne Bog. Men
i Hamsuns fölgende, Karakteristiken af Lars
Oftedal (Hösten 1889), er Stilniveauet sæn-
ket endnu nogle Grader. Det er en Pam-
flet, hensynslöst nærgaaende, lavkomisk, lidt
trættende ved sin ensformige og anstrengte
Grovhed. Den er igrunden skrevet for et
lignende Publikum som det, der kunde nyde
hin fordums almægtige Sjælehyrdes Aands-
ndgydelser: »den kravlende Almue, som
har Hoveder af Læder og Maver som Malm-
gryder, Folk, der kan drikke Skedevand og
fordöie Spiger».
Pamflettisten Hamsun var det ogsaa,
som i Löbet af Vinteren 1891—92 vakte
vild Sensation rundt omkring i Norges Land
ved sine Jakob von Thyboeske Nedslagt-
ninger af Ibsen, Björnson, Lie, Kielland
og — Maupassant. Det war ein grausom
Salbe, die gantske Armée ruiniret auf ein
Måhl, for at citere den udödelige Helt fra
Brabants Beleiring. Det egentlige Funda-
ment for denne morderiske Kritik var etpar
Artikler af Strindberg. Og Hamsuns store
Anklage mod den berömmelige norske Li-
teratur gik helt enkelt ud paa, at den var
-en sjællös og umenneskelig Tendens- og
Typedigtning.
Hvordan en virkelig moderne Poesi
skulde være, antydedes kun i vage, mystisk
klingende Udtryk. Den skulde beskrive
»Tankens og Fölelsens Vandringer i det
Blåa, de skridtlöse, sporlöse Reiser med
Hjernen og Hjertet, sælsomme Nervevirk-
somheder, Blodets Hvisken, Benpibernes
Bön, hele det ubevidste Sjæleliv».
Efter Udgivelsen af »Mysterier» slog
imidlertid Hamsun ind paa en Type- og
Tendensdigtning af en saa utilhyllet og nær-
gaaende Art, at den helt fordunklede alt,
hvad vi havde för af den Slags i vor Litte-
ratur. I de to Romaner, »Redaktör Lynge»
og »Ny Jord», som begge udkom i 1893,
er det Pamflettisten Hamsun, som med
Skyts af allergroveste Kaliber gaar lös paa
moderne Journalister og Kunstnere. Ingen
af disse Böger hörer til hans betydeligere.
Rent tarvelig er saaledes »Redaktör Lynge»,
sikkert vor Digters daarligste Arbeide, mat,
broddlöst, banalt, helt igjennem skrevet i en
rutinemæssig glat og upersonlig Stil. En
Roman som hundrede andre Romaner.
Da er »Ny Jord» mere bemærkelses-
værdig. Her svinges Svöben över det unge
Norges Digtere, Malere, Skuespillere, hvilke
repræsenteres af en Klik Dagdrivere og Druk-
kenbolte, som lever af at gjöre Gjæld og
tilbringe sin Dag i Hovedstadens store Kul-
turcentrum: Grand Hotels Kafé. Desværre
gjælder det om denne Bog som om »Re-
daktör Lynge», at den mangler helt den
intime Lokalfarve, som hörer til for at give
det rette Indtryk af Virkelighed. Det Chri-
stiania, hvis Gadeliv og daglige Færdsel og
Forhold her er tegnet, staar for os ligesaa
vagt og fantastisk som den ubestemte större
By, hvortil Scenerne i »Sult» er henlagt.
Det er karakterlöst og abstrakt som det
smukke, sterkt danskfarvede Skriftsprog, som
Hamsun läder sine Personer tale.
»Ny Jord» præsenterer sig som et sa-
tirisk Tidsbillede fra Begyndelsen af Nitti-
aarene. Hamsun sigter tydelig den i hine
Dage fremtraadte Generation af Forfattere,
som han selv tilhörer. Som Baggrund for
sin spottende Skildring af Kunstnerbohemen
har han prövet at give en mere almen Ka-
rakteristik af Tiden. Den Aand, hvori denne
er holdt, er en yderst pudsig Blanding af
ungdommelig uforknyt Idealisme og mol-
boagtig selvgod Bornerthed.
... Vi befmder os i en By, hvor al
god gammel Orden er såt paa Hovedet.
Alle Folk gaar paa Kaféer, — Hjemmene
ligger helt öde. Slige naive Egenskaber
som Stolthed, Uskyld, Trofasthed, Pietet er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
