Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Ravna. Et Himmerlandssagn. Af Johannes V. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
JOHANNES V. JENSEN.
sad og gyngede med Hovedet bagover
og fulgte to Storke med Öjnene, der
hang svimlende höjt oppe under de kru-
sede, solfyldte Skyer og svingede i ma-
jestætiske Kredse om hinanden. Og naar
han kom hjem, havde han i sine Öjne
Udtryk af at have set to Fugle, hvide
som Hd, hænge i Himlens blåa Dyb og
kredse kongeligt om hinanden.
Men naar Helge havde været paa
Fjorden og kom hjem, var han ikke
stille. Han sagde vel Ingenting, men
han var grum og fraværende i Blikket.
Han kom ind til Ravna, köld som Soen
og vaad og med sit Haar hvidnet af
Salt. Og Ravna fandt noget frem at
torre ham med, hun gik hans Haar igen-
nem med sine Fingre, varmede ham og
sögte omkring efter de gammelkendte
Mærker, han havde, en lille Knude i
Hovedbunden, en Aare, der dikkede
under Huden paa hans Hals, de bruskede
Krinkelkroge i hans Ören. Han fäldt
da gærne i Sövn og vaagnede i glad
Stemning igen.
Til sine Tider blev Helge hjemme
og tog sig noget for. Helge skæftede
selv med störste Omhu sine Pile. Han
sad paa en Skammel og snittede og
passede til og rynkede Panden i sin
Vindskibelighed. Ravna förstod sig jo
ikke derpaa, hun sad ved Helges Födder
og saa höjtidelig op paa ham uden at
forstyrre, saalænge det vigtige Arbejde
stod paa.
Ved Foraarstide en Gång begyndte
Ravna at skrante. Sommeren över var
hun ikke rask og holdt sig saa vidt
muligt skjult. I August Maaned fik hun
et Barn, en Sön.
Samme Dag han var kommen til
Verden, red Helge ud i Heden, långt
bort. Og da han var bleven fuldkom-
men ene et Sted dybt nede i et Dal-
strög mellem Lyngbankerne, hævede han
sin Röst og udsang noget af sin Fryd.
Det var ikke just Sang; Brinkerne gav
Ekko tilbage af nogle höj st mærkelige
Strubelyde og glade Bröl. Hesten spid-
sede Oren og stod og forundrede sig,
saalænge det varede.
Dagen efter passede Helge igen sin
vante Id. Men snart begyndte han at
lægge Planer til Erobringstog. Med
det mindre Fartöj, han havde, gjorde
han Rejser Fjorden ud sammen med
Kruvst og spilede Næseborene imod
Havet. Han agtede sig ud i Verden
til de Egne, hvor Ravna var kommen
fra. Han opsögte for förste Gång Træet
i Skoven, gravede sine Skatte op og
sad og saa paa dem og talte efter og
gjorde Overslag. Ja han vilde ud i de
Riger, hvor Ravna hörte hjemme.
Om Efteraaret lagde Helge Kölen til
et stort Vikingeskib og fik det bygget
færdigt i Löbet af Vintren. Han var i
den Tid ellevild af Lykke og Erob-
ringsdrömme. Han for hjem fra Arbej-
det og saa til sin Sön, der trivedes for-
trinligt. Det var en smuk og drabelig
Sön. Han havde sin Moders sorte Haar,
men Öjnene var de samme blåa, glim-
tende Knapper som hos Faderen. Den
lille Månd römmede sig allerede, fuld af
store Fordringer til Livet, paa sin Moders
Sköd.
Da Isen gik af Fjorden, sejlede Helge.
Han havde forinden såt Kruvst över
Borgen og dens Besætning af Trælle.
Selv havde han ogsaa kun Trælle
paa sit Skib, forelöbigt, men det var
de bedste Karle fra Fiskerlejerne paa
Halvöen.
Fem Fjerdingaar efter kom Helge
tilbage, alene og tilfods. Han havde
såt sit Skib til paa Frankrigs Kyster og
var gaaet hjem alene gennem de frem-
mede Riger.
Han fandt Porten lukket for sig, da
han kom hjem til Borgen ved Fjorden.
Han dundrede paa og kunde ikke for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
