Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Agnes Bernauer. »Englen fra Augsburg». Af Carl Behrens. Med 6 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
CARL BEHRENS.
sin Sindsbevægelse. »Taarer skælvede
i den fölelsesfulde Piges Öje, ikke sig
selv længer mægtig fäldt hun sin Albrecht
om Halsen og med stammende Tunge
tilsvor hun ham for förste Gång hellig
Kærlighed, ubrödelig Troskab. Ingen var
saligere end de to elskende. Overalt,
hvor deres Födder traadte, spirede
Glædens Blomster, hvor deres Ojne dvælede,
lo Paradiser dem i Mode. Berusede af
Lykke havde de omslynget hinanden, de
fölte Sjælenes Samklang i deres Hj ærters
ömme Forening og indbildte sig at være
helt lykkelige, uden at ane, hvilke
skrækkelige Fölger dette i Kærlighedsrusen
vovede Skridt senere vilde faa. Men
naar tænker Kærlighed paa Fremtid?
Kærlighed overvejer ikke, handler kun,
er salig i Nydelsen og tömmer i fulde
Drag det med himmelsk Lyksalighed
fyldte Bæger til de sidste Draaber.»
Der har længe hersket Tvivel om,
hvor vidt et Ægteskab virkelig blev
ind-gaaet mellem dem. Men nu tör det
betragtes som bestemt fastslaaet, at der
har bestaaet et kirkelig indviet
Ægteskab.
Dette Ægteskab var et hemmeligt.
I det 141de og 151de Aarhundrede
forekom hemmelige Ægteskaber ganske
almindeligt, og ikke alene Kirkekoncilierne,
men ogsaa Magistraterne i Byerne
beskæftigede sig atter og atter med dem
og deres farlige Fölger. Selvfölgelig
kunde det ikke længe holdes skjult, at
Albrecht levede sammen med Agnes
Bernauer, da han havde fört hende med
sig til sine Slotte — maaske först til
Vohburg, som hans Moder Fru
Elisabeth havde tilsködet ham i 1424, i hvert
Fald til Slottet i Straubing, hvor de i
1432 levede sammen som Månd og
Hustru. Og han meldte ganske
aaben-lyst at han havde en Kvinde ved sin
Side, ved til sit Segl, som bar det
bayerske og pfaltziske Vaaben og Wit-
telsbachernes Hjælm, at föje Billedet af
en nogen Kvinde, der i sine Hænder
holder lange, til Hjælmen fæstede Kæder,
■— et Symbol paa den Elskov, hvori
Hjælmens Bærer er hildet.
Det siger sig selv, at Budskabet om,
at Albrecht havde holdt Bryllup med en
Badskærdatter vakte Bestyrtelse hos
Hertug Ernst og i Regeringskredsene i
Munchen. Eftertrykket maa lægges paa disse
Ord: holdt Bryllup. Hvis det blot havde
drejet sig om et ganske almindeligt
El-skovsforhold, vilde der nemlig efter
Tidens Sæd og Skik ikke havde været
Grund til större Ophævelser i den
Anledning.
Thi det var en Tid, hvor der
herskede den mest töjleslöse Frihed i
Omgangen mellem Könnene, og hvor
Sæde-lighedsparagrafTer ikke formaaede at
lægge Baand paa de vilde Lidenskaber.
Forbindelser udenfor Ægteskab mellem
fyrstelige Personer og Kvinder af lav
Stand hörte til Dagens Orden. Ja selv
Ernst, hvem vi snart skäl se optræde
som den grumme Dommer over Sönnens
ægteskabelige Forhold, havde tre eller
fire uægte Born, hans Broder Wilhelm
ligeledes. At han derfor kun daarlig
egnede sig til Moralist, lod Sönnen ham
faa at föle i sit Svar paa en Skrivelse,
hvori Faderen havde raadet ham til »uns
vor frawen hutten».
Et Ægteskab, der havde faaet
Kirkens Velsignelse, var imidlertid en
alvorlig Sag. Det krydsede fuldstændig
Ernsts Planer med Sönnen. Selv om
det var hemmeligt, var det dog
uoplöse-ligt, thi först Konciliet i Trient bestemte,
at et hemmeligt Ægteskab var ugyldigt.
Ikke blot alene af Hensyn til Statens
Velfærd, saaledes som Friedrich Hebbel
senere i sit Drama fremstillede Sagen,
men ogsaa af rent dynastisk Egoisme
maatte Ernst med Fynd og Klem træde
op mod denne Forbindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
