Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Agnes Bernauer. »Englen fra Augsburg». Af Carl Behrens. Med 6 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AGNES BERN AUER. 133
Thi hvis Albrecht ikke kunde indgaa
et standsmæssigt Ægteskab, vilde hele
Rigets Arvefölge blive udsat for den
störste Usikkerhed. Ernsts Broder
Wilhelm var gammel og svagelig — han
döde i September 1435 — den ene Son
af hans Alderdoms Ægteskab, Adolf,
der födtes 1434, var en sygelig
Svækling, hvis Födsel Byregnskabsskriveren i
Miinchen indregistrerer med de Ord: »Nu
skäl vi se, om Barnet endnu lever ved
Afslutningen af vort Regnskab». Han
rives ogsaa bort faa Aar efter Faderen.
Den anden Sön, som först födtes efter
Hertug Wilhelms Död og fik dennes
Navn, synes kun at have levet et Par
Uger eller Maaneder. Hvad var nu
rimeligere, end at Albrechts Arveret
vilde blive omstridt, naar hans
Mesalliance bestod? Endnu aldrig havde man
i det hellige romerske Rige hört Tale
om en regerende Fyrste, hvis Hustru
stammede fra den lavere Borgerstand.
De herskelystne Hertuger i Ingolstadt
og Landshut, Miinchen-Bayerns gamle
Arvefjender, vilde sikkert ikke lade
denne Lejlighed til at mele deres Kage
paa ubenyttet hen. Der var altsaa
virkelig Färe paa Færde, og hvis der ikke
blev grebet ind med Hensynsloshed og
uden Skaansel, vilde Herskerlinjen maaske
udslukkes med Ernst.
Forelöbig var altsaa Ægteskabet en
Kendsgærning, man ikke kunde komme
uden om. Rasende af Vrede var ikke
blot Ernst, men ogsaa Albrechts Söster
Beatrix, der i August 1432 som
Pfal-greve Johann af Ambergs Hustru
opholdt sig i Miinchen og her lod sin
Uvilje over Forholdet ytre sig med al
fornödent Eftertryk. Thi, som Riezler
paa Grundlag af Notater i Munchens
Byregnskab gör opmærksom paa, levede
Agnes ingenlunde rolig og
tilbagetrukken paa Slottet i Straubing, men mödte
frem ved det hertugelige Hof i Miinchen
for at göre sig gældende. Beatrix kunde
selvfölgelig ikke glemme, at hendes
Broder havde indladt sig med denne
»opblæste og hovmodige» Borgerdatter. Da
Beatrix under et senere Besög i
Munchen — ved Adventstid 1434 — saa
Hertug Wilhelms anden Gemalinde,
Mar-garethe af Cleve, kunde hun kun vredes
paa sin Broders Vegne ved Tanken om,
at ikke ogsaa han havde en smuk og
jævnbyrdig Hustru ved sin Side.
Det var dog ikke blot i fyrstelige
Kredse, at Forholdet optog Sindene. Selv
Borgerne i Miinchen begyndte at
interessere sig derfor og en Bevægelse synes
at have været i Gång for at vække
gunstig Stemning for Agnes. I hvert
Fald fortæller Byregnskabet fra 1434 om
en Kvinde ved Navn Aicherin, der —
sammen med sin Hjælperske, en
Tiggerkone — havde forsögt at faa de yngre
Borgere til at stifte en Sammensværgelse
til Fordel for Agnes Bernauer.
I Forholdet mellem Ernst og Albrecht
var der — Konflikten om Ægteskabet
fraregnet — paa dette Tidspunkt ingen
dyberegaaende Dissonanser. Breve, som
er bevaret, vidner om faderlig
Kærlighed paa den ene Side, om sonlig
Pietets-fölelse paa den anden. Men da
indtræffer der en opsigtvækkende
Begivenhed, som paa alvorlig Vis fjærner Fader
og Son fra hinanden.
Ved den Turnering, som det
bayerske Ridderskab foranstaltede i
Regensburg paa den hellige Clemens’ Dag den
231de November 1434 blev nemlig
Albrecht paa Grund af sit Forhold til
Agnes Bernauer vist tilbage fra
Turne-ringsskrankerne og paa den sædvanlige
beskæmmende Maade, som findes
beskrevet i Turneringsreglerne, straffet, det
vil sige slaaet med Köller.
Med sin sædvanlige Fantasifuldhed
har Lipowsky udmalt Hertug Albrechts
Optræden ved Turneringen: »Denne offen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
