Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Fire Dödsfald. Af Albert Gnudtzmann. Med 4 Billeder - Edv. Söderberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
ALBERT GNUDTZMANN.
frem gennem vanskelige ydre Forhold, der
vel har gjort deres til at hæmme hans
Evners fulde Udfoldelse. Men i endnu höjere
Grad er dette Tilfældet med den i
Begyndelsen af det nye Aar afdöde Edv.
Söderberg. Födt af en Arbejderfamilie levede
han en glædelös Barndom i en
københavnsk Baggaards triste Omgivelser. Han
hentede her vistnok Spiren til den
Sygdom, — Tuberkulose — som under en
langsom og ubarmhjertig Belejring lagde
ham öde, gjorde ham til Kröbling — et
Ben maatte amputeres — og lagde ham i
Graven, da hun endnu var midt i
Trediverne. En Velynder ydede ham Stötte,
saa han kunde tage Skolelærerexamen, og
han fik derefter et lille Embede oppe paa
den jydske Vestkyst, mellem Mennesker,
hvis Tankegang var ham fremmed og hvor
han bestandig fortæredes af Længsel efter
den Hovedstad, hvor Livet for ham havde
været en Lidelse, men som han ikke desto
mindre ikke kunde undvære. Et Par Aar
för hans Död blev det da ogsaa gjort
ham muligt at vende tilbage. Han fik
en lille Plads paa Udskrivningsvæsenets
Kontor, der tillod ham at före en sikkert
yderst beskeden, men dog taalelig
Tilværelse. Hans Ærgerrighed var det
imidlertid at vinde literære Laurbær. Han
havde en ret udviklet Selvfølelse, var
meget ömtaalelig overfor Kritik. Han
maatte höre mangen skaansellöst udtalt
Sandhed fra dens Side.
Thi det var, som han havde levet
altfor meget paa Skyggesiden til, at hans
Talent kunde modnes. Han havde tilegnet
sig en ret forblöffende teknisk Færdighed,
vistnok gennem et anstrengt Studium af
literære Forbilleder. iUlerede hans förste
Bog, »Ægtemandens Dagbog» vakte
Opmærksomhed ved sin hele literære Stil, der
förövrigt i dette hans bedste Prosaarbejde
var parret med skarp og sikker Iagttagelse,
Senere skrev han Bog paa Bog, forsögte
sig i alle Literaturens Vindhjörner, i sit
sidste Arbejde endogsaa i den overlegne
Samfundssatire. Altid viste han sig i
Besiddelse af en vis ydre Facon, der
overfladisk set kunde tage sig ud som
kunstnerisk Stilsans. Men der var intet indre
Liv i disse altfor glatte Boger, der stundom
i deres Afhængighed af Forbillederne kunde
göre Indtryk af at være Oversættelser. Og
dog var de sikkert skrevet ud fra en stærk
Optagethed, der blot kun var af artistisk
Art, ikke udsprunget af nogen Indlevelse.
Kun i et Værk gik der Strømninger,
der kom fra hans Personligheds Inderste.
Det var i »Gadens Digte», en Række Vers
og Viser, der bittert og mörkt med en
egen skælvende Medfølelse skildrer
Proletarens Liv i Smöger og Baggaarde i
Kælderbeværtninger og Værksteder. Formen i
disse Digte er visselig ofte laant, og de
var vel overhovedet næppe blevet til, om
ikke en Række franske Digtere havde
kastet sig over lignende Evner. Men den
Smerte, der gennembæver dem, er
Söderbergs egen, den Medfölelse, der fylder dem,
ligesaa, og jævnlig giver han et selv set og
træffende Billede af Gadens Liv. Mange
af disse Sange har da ogsaa fundet deres
Komponist og er paa talentfulde Fortolkeres
Læber blevet overordentlig yndede. Over
Söderbergs tragiske Digterliv vil de være
det bedste Mindesmærke.
Men for adskilligt i de senere Aars
literære Bestræbelser er Söderberg ret typisk.
Under mangehaande Indflydelser er den
ydre Formevne blevet betydlig udviklet.
Men det synes, som de aandelige Sugerør,
hvorigennem Poesien skulde hente sin
Næring fra det strømmende Liv, mangler
Rummelighed. Eller er det selve dette
Liv, der afgiver saa ringe Næring?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
