Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Den unge Robinson. Af Edvard Blaumüller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
648
EDVARD BLAUMULLER.
Teaterforestilling. - Der gik da strax
Bud til Robinson med Opfordring om i
Kalds-Medför at röre et Skuespil sammen.
I Löbet af en Uges Tid forelaa det
færdigt. Det var paa rimede Vers og
tilhörte en dengang meget yndet Genre,
den saakaldte »Kalkeballe-Tragedie», om
hvis Beskaffenhed man lettest kan
danne sig et Begreb ved att mindes
»Pyramus og Thisbe» i Shakespeares
»Skær-sommernatsdröm». Det særegne for
denne Art af Parodi var, at Aktörer og
Ak-tricer optraadte i dobbelt Forklædning,
dels som Personer i Stykket, dels som
Medlemmer af den Dilettanttrup, der
fingeredes at besörge Opförelsen. Der
gaves altsaa Anledning til et yderst
burlesk Dobbeltspil, hvor Tragediens
egenlige Text druknede i en Skylle
»afsides» Repliker og Henvendelser til
SufTlören, som i Virkeligheden havde
Hovedrollen i Skuespillet.
Baade Robinson selv og Balkomiteen
var tilfredse med Resultatet. Og saa
helt forkert kan hans Produkt vel heller
ikke have været. Mange Aar efter, da
han som Embedsmand residerede etsteds
oppe i Nordsjælland, fandt han det en
Dag annonceret fra den nærmeste
Provinsbys Teater. »Tragedien» cirkulerede
altsaa endnu i Afskrifter. Skönt en
Opforelse uden Forfatterens Tilladelse
naturligvis var ganske ulovlig, fölte han
sig dog for lykkelig over dette
Ungdomsarbejdes uformodede Livskraft til at ville
göre sin literære Ejendomsret gældende.
Men hans fordums Inspektör
besværedes ikke af delikate Hensyn. Han tog
sig Rettigheder overalt. Da han hörte
om Stykket, krævede han, at det skulde
forelægges ham til Bedömmelse.
Den unge Robinson fnös.
Dette gik for vidt.
Han indgav en forarget Protest til
Komiteen og truede med at tage sit
Skuespil tilbage.
For Himlens Skyld!
Hele Frikvarteret igennem belejredes
han af fortvivlede Komité-Medlemmer,
der tiggede og bad ham om at afstaa
fra sit Forsæt. Og Enden derpaa blev,
at han gav sig. Egenhændig overrakte
han med et ironisk Buk sit Manuskript
til den selvbestaltede Censor.
Men han svor at hævne sig.
Og Lejligheden tilbod sig hurtigere,
end han havde ventet.
Dagen efter fik han Hæftet tilbage
med en yderst naadig Tilkendegivelse.
Han stäk det ligegyldig i Lommen.
Men da han om Aftenen vilde
underkaste det et fornyet Gennemsyn, fandt
han til sin Overraskelse et fuldt
beskrevet fremmed Brevark, der havde
forstukket sig mellem Bladene.
Slingres Klo!
Möjsommeligt stavede han sig
igennem.
En Tale for Damerne!
Af Aarsager, der ikke lod sig
udforske, havde Inspektören Hævd paa at
holde denne Tale ved Ballet. Rimeligere,
om den var tilfalden et Komité-Medlem
eller en af de menige Ballöver. En
Discipel i »Forberedelsen» kunde have
gjort det bedre. Hvilken Rædsel, denne
Fest-Oration! Fuld af Roser og Torne,
Pedanterier og udslidte Vittigheder.
Men nu skulde han se Löjer!
Robinsons Tragedie endte
selvfölge-lig med Mord og Drab over hele
Linjen. Naar Tæppet faldt, laa Personalet
Lig paa Scenen. Da Forfatteren
imidlertid mente at kunne paaregne en
Fremkaldelse, havde han planlagt en
Slutningsscene, i hvilken de henfarne Helte
og Heltinder for aabent Tæppe
præsenteredes siddende paa Gulvet, hver med
sit fyldte Bæger, medens förste Elsker
udbragte en Skaal for den »kvindelige»
Part af Truppens Rollehavere.
Han havde tænkt sig denne Tale im-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
