Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Gentleman. Af A. Hagensen. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENTLEMAN
i65
de allerede naaet saa vidt i England, at
den overlegne Personlighed kunde göre
sig gældende. Brummells Intelligens var
saa moderne, hans Smag og Täkt saa
usvigelig, at alle blindt böjede sig for
ham. Hans Smag var i en läng
Aar-række — og ikke alene for
Klædedrag-tens Vedkommende — toneangivende
for hele Europa. Det gammeldags
Ka-valervæsen behandlede han med tör
Humor, men en enkelt Gång var han dog
for humoristisk. I et större Selskab
til-lod han sig nemlig tværs över Bordet
at sige: »Aa, George, vil De være saa
god at ringe!» Dermed var hans Saga
ude, thi »George» var ingen anden end
den daværende Prins af Wales. Han
maatte bosætte sig i Calais, hvor han i
månge Aar selv holdt en Art Hof, og
her var det Bulwer traf ham.
Brummells vigtigste Leveregel synes
nu ganske selvfölgelig, men den Gång
var den intet mindre end
revolutione-rende. Den gik ud paa ikke at vække
Opsigt — en fuldkommen Gentleman
skulde forstaa at göre sig gældende,
uden at man paa nogen Maade lagde
Mærke til hans Ydre. Han skulde være
tilbageholden uden at være
tilbagetruk-ken, fortrolig men ikke nærgaaende,
hen-synsfuld men ikke upersonlig, og hans
Klæder skulde være enkle og
mörktfar-vede. Det var Brummell, der lancerede
den stivede Halsprydelse — den eneste
Pynt, som endnu bruges af moderne
Mænd, og som næppe heller bör
for-svinde. Det falder fuldtud naturligt at
skabe en harmonisk Övergång fra den
bedækkede til den ubedækkde Del af
Le-gemet, og intet kan være mere behersket
end Flippen og Manchetterne, der ved
Stivelse er tvunget i fäste, lidet
opsigts-vækkende Former, saa de bliver direkte
Modsætninger til Kavalerernes
Kniplings-kraver og Kunstnernes flagrende Slips.
Brummells Arvtager var Grev d’ Or say,
OSCAR WILDE.
en internationel Personlighed, hvis Fader
havde været General under Napoleon, og
hvis Moder var Datter af en tysk Prins og
en berömt engelsk Eventyrerske.
d’Or-says Smag og Täkt var ligesaa
fuldkommen og gentlemanlike som Brummells,
og hans Indflydelse i London ligesaa
stor. Han startede en Boghandel og
ud-gav de förste populære
Underholdnings-almanakker, men da hans Udgifter långt
översteg hans Indtægter, matte han flytte
til Paris for ikke at komme i
Gælds-fængslet. Ogsaa der blev han stråks
den toneangivende Autoritet, og det
be-tragtedes som en stor Ære at have
Ad-gang til hans Atelier. Foruden saa
me-get andet var d’Orsay nemlig en
frem-ragende Maler og Billedhugger. Han
var den förste, der omdannede sit
Atelier fra et guddommeligt Parnas til en
Salon, et Opholdssted for Mennesker —
han var den förste moderniserede Kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
