Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Gentleman. Af A. Hagensen. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
A HAGENSEN
HERTUGEN AF WELLINGTON.
OLIE-MALERI AF D’ORSAY.
ner. Jeg har endnu ikke haft Lejlighed
til at se månge af hans Arbejder, men
hans Menneskeopfattelse synes at have
været revolterende moderne. Da han
havde målet Wellington, erklærede
denne, at han nu for förste Gång var
bleven fremstillet som en Gentleman, og
at han herefter ikke vilde males oftere.
Den tredje i Rækken af de store
zvits er Lörd Lytton (Bulwer), der siges
at have indfört den sorte Kjole som
evening dress — det Klædningsstykke,
der paa den enkleste og naturligste
Maade fremhæver Figurens store Konturer.
I sin tidligere nævnte Bog »Pelham,
en Gentlemans Æventyr», der udkom
1835, viser han det daglige
Samfundslivs Udvikling efter Brummells Tid. I
sin tidligste Ungdom var han selv en
stor Spradebasse, men han blev hurtigt
saa moden, at han kunde haane det
for-lorne Kavalervæsen og den Kunst, der
er baseret paa Inspiration: himmelsk
Uvidenhed. Den Byronske Kreds gjorde
derför ait muligt for at holde ham nede,
men det lykkedes ikke. Trods
Kriti-kernes Vrantenhed blev han sin Tids
mest læste Forfatter og mest beundrede
Personlighed.
Om Gentlemanstypen skriver han i
Fortalen til »Pelham»: »Bogens nye og
sunde Tendens er at vise, hvorledes en
förståndig Månd kan göre sig til Herre
över, hvad der er Skik og Brug, i
Ste-det for at lade sig underkue. Det slog
mig som en ny, nyttig og maaske
lyk-kelig Moral: at vise, at Samfundslivet
ikke behöver at korrumpere, men at vi
baade kan være Mænd af Verden og
samtidig noget ædlere — visere —
be-dre. Min Helt er en Kombination af
Modsætninger — en Nar og en Filosof,
en Epikuræer og en Moralist —
tilsyne-ladende en dagligdags Person, men dog
en for hvem det dagligdagsagtige er mere
belærende end naturligt, en som kan
til-egne sig Visdom af de Naragtigheder,
han akcepterer».
Ret ostentativt offentliggör Bulwer en
läng Række »Beklædningsregler», af
hvil-ke nedenstaaende lille Uddrag viser
Brummells usvækkede Indflydelse:
II. Klæd dig aldrig helt undenfor
den almindelige Smag. Ekscentricitet i
store Ting anses for Genialitet — i smaa
Ting for Skabagtighed.
VI. Vælg aldrig Ringe og Kæder
efter din egen Smag; hvad der
natur-ligst hörer Kvinderne til, skäl en Månd
lade, som om han kun bærer for deres
Skyld. Vi forædler et Narreri, naar vi
begrunder det med en Fölelse.
VIII. For at vinde din Elskede skäl
du synes forsömmelig med din Drägt
— men for at fast holde hende, omhyg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
