Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Gentleman. Af A. Hagensen. Med 17 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENTLEMAN
169
JamesMe*r«il* w*»**tl«r.
SELSKABSDRAGT C. 1890. TRÆSNIT I FAR VER AF WILLIAM NICHOLSON.
Ogsaa de mere belletristiska
Arbej-der, som maa regnes med til moderne,
engelsk Mandsliteratur, udmærker sig ved
at være Specialiteter. Kiplifigs Böger
er Studier över Indien, Besants Studier
över London og Caiites Studier över
Vi-kingernes mest ublandede Efterkom mere
paa Man og paa Island. Men
betyd-ningsfuldere end de professionelle
Skribenters Værker er dog Meteorbögerne,
i hvilke modne, meget vidende eller
vidt-berejste Mænd har koncentreret deres
Livs Hovedindhold. Saadanne Böger,
som pludseligt dukker op og for en kort
Tid samler hele den civiliserede Verdens
Opmærksomhed om en enkelt, ukendt
Mands Liv, er Gentlemansliteraturens —
og dermed al moderne Literaturs —
lö-digste Produkter. Som Exempel kan
nævnes »Kaskelottens Togt» af Frank T.
Bullen.
Et andet Exempel er Joseph Conrads
»Rastlöse Historier», som skäl omtales
nærmere, fordi Conrad er en typisk
Mod-sætning til Oscar Wilde. Ligesom
Kipling har han modtaget sine afgörende
Ind-tryk i Indien, men medens denne har
levet i det rige Forindien med dets
gamle, höjt udviklede Kultur, har Conrad
ogsaa opholdt sig paa de malajiske Öer
og i Afrika. Han har ikke blot været
udenfor Civilisationen men ogsaa
unden-for al Menneskekultur. For ham er
Klo-den flaaet for det Spind, som
Menneske-heden gennem Aartusinder har sögt at
laegge om den for at blive dens
Beher-sker. De Personer, han skildrer, fjæler
sig af Sted rundt om paa den nögne
Jord, vilde og forskræmte, i stadig Ångst
fordi de kun kan se det halve af
Horisonten og har det usete i Ryggen. De
bliver nervöse, som alle vilde Folk er.
Livet ude paa Moderjorden har såt
Conrad i Stånd til, modsat Wilde, at se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
