Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Strejftog i ny dansk Literatur. Prosa. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sio
CARL BEHRENS
keligheden slet ikke interesseret sig for
hende, og »Venus» bliver derför en Type
paa den Hverdagsskildring, hvis Uægthed
staar paa Höjde med dens Ligegyldighed.
Det klassiske Udgangspunkt läder kun
Alfred Ipsens Hjælpelöshed træde saa
me-get grellere frem.
Er ikke ogsaa Simon Koch
Hverdags-skildrer? Under et Omsvöb, som synes
urimelig og överflödigt. — Bogen fingerer
at være skrevet af en Forfatter Gottfred
Hansen til en ung Dame, der efter
For-fatterens Död har overladt Koch
Manuskriptet til Udgivelse — har han udsendt
et »Levnedslöb», han kalder »Digteren»
(G. B. N. F.). Över dets Mennesker hviler
den nordiske Hverdags gråa og tunge Luft,
og næsten paa hver eneste Side tales der
om Næringssorger og Pengevanskeligheder.
Alligevel vil man ikke gærne henföre Kochs
smukke og fine Bog til denne Kategori. Lad
end Hverdagslivet være Fortællingens Islet
— som Helhed er den et Jammerskrig
över, hvor tungt og usselt et Digterliv kan
forlöbe i Danmark. »Digteren» er ikke
en Nögleroman i dette Ords almindelige
Betydning, men det er tydeligt, at en
ny-lig afdöd dansk Digters Livsskæbne
dan-ner Baggrunden og afgiver Motivet.
Man læser den under virkelig
Bevæ-gelse — saa trist og bittert kan et
Dig-terlevned forlöbe, saa faa er Lyssiderne,
saa haablös Kampen! Er den ikke typisk
for Digterskæbnen i alle Verdens Lande
og til alle Tider? — Ikke blot heroppe i
det sludfulde Nord, ogsaa i Storbyerne
kender man de sönderbrudte Existenser
fra Literaturens Verden. Kochs Bog har
den Betydning, at den pludselig kaster et
skærende Lys över Digterens Liv, som
efter den populære Opfattelse er
solbeskin-net Idyl: Höjt över Hverdagens Kämpe
og Sorger svæver han, den gudbenaadede,
Seeren, som synger Folket dets Sange.
Ak, hvor anderledes ser det ikke ud i
Virkeligheden! Andreas Tael — Digteren
— udtaler sig selv om sit
Sammen-stöd med Virkeligheden. Kommer den
en skönne Dag skulende og skelende til
hans Dör, siger han »Gaa væk, jeg
kender dig ikke». »Nej», siger Virkeligheden,
»men nu skäl du lære mig at kende.»
»Og saa gaar det paa Livet lös. Og den
ophöjede Digter bliver skamslaaet og
spar-ket til Jorden i en Haandevending.»
Og naar det saa bliver til Älvor,
hvor-ledes er saa Situationen for den stakkels
Digter? »Saa staar man der med sit
Dig-teri, som en fattig Fastelavnsdreng,
fry-sende og befængt med al Slags
Elendig-hed, og man græder lidt af Medlidenhed
med sig selv. Man tuder som en
skam-skudt Ulv, der ikke vil dö. Man slikker
sine Saar og bliver ved at blöde, af Had,
af umættelig Skadelyst.»
Fraværende og grublende, forfulgt og
lidende, midt i Solskinnet, men uden at
Solen kan opdage ham — saaledes ser
Koch Digteren for sig, saaledes läder han
ogsaa os andre se ham. Og vi glemmer
ikke Synet igen — vi lukker i vemodig
Stemning Bogen, tilgivende dens
kunstne-riske Mangler, dens sköre Komposition,
dens lidt træede og farvelöse, ligesom
util-hugne Sprog. Thi den rörer ved det dybt
menneskelige — menneskelige
Lidenska-ber, menneskelig Kamp for Tilværelsen
— den viser, hvorledes
Omstændigheder-ne kan förene sig om at undergrave og
udhule en stolt og ærekær Personlighed.
Med L. C. Nielsen og Karin
Michaelis fjærner vi os helt fra
Hverdagsnovel-listikens Trædemölle. L. C. Nielsen er
absolut betydeligst som Lyriker — som
Novellist i »Historier» (G. B. N. F.)
fam-ler han sig ofte frem, men fast Grund
under Födderne fåår han i de Historier,
som har Sömandslivet til Baggrund. Med
de store Dokker eller Skibets Dæk som
Scene formaar han i korte skarpe Rids at
fortælle et lille bevæget Optrin, som ofte
synes at bygge paa Selvoplevelse eller
Selvsyn. Da naar han videst — en
dramatisk Scene i bibelsk Stil er derimod saa
temmelig mislykket, baade fantasilös og
tör.
Karin Michaelis’ sidste Böger var en
eneste Unaturens Triumf — den begavede
Forfatterinde kastede sig med en
forunderlig Forkærlighed över de abnorme
Kvin-detyper. Hendes »Gyda», hendes
»Tom-melise» dansede sande St. Veitsdanse for
de forundrede og desorienterede Læseres
Öjne. Heldigvis har hun i sit nyeste
Arbejde, den lille Roman »Kyllingesorger»
(G. B. N. F.) taget sig sammen og selv
om det er en kvindelig Naturs Sygelighed
og Særheder, hvori hun borer sin
psyko-logiske Sonde, saa er det dog nu
lykke-des hende at skrive en sammenhængende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
