Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Edvard Munch. Et foredrag holdt i anledning af en udstilling af kunstnerens arbeider i Kristiania. Af Jens This. Med 11 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
JENS THIIS
OBSTFELDER. LITOGRAFI AF EDV.
MUNCH (1896).
bare den sygelige eiendommelighed, som
ait fremmed lys har, när solen hersker.
Men ait som naturalismens dag
hel-dede, og det begyndte at skumre i den
unge kunst og digtning, blev denne
enslig flakkende flarn me mere tydelig. Og
da dens skjær blev stedse skarpere,
grel-lere, uhyggeligere, blev den også
bemær-ket med stigende forundring.
Hvor kom den fra?
Havde ikke flammen en giftig glans,
et blåskjær som mindede om död og
forrådnelse?
Visselig var der decadencens syge
skjær över denne kunst — ve den!
Men var der alligevel ikke noget i
dens glans, som lignede stjernernes? En
sitren som af hemmelig gru, en blussen
över hemmelige glæder? Af og til var
det, som om denne flamme gled bedst
ind i stjernenatten, blev rolig strålçnde
mellem stjernerne.
Men lad billedet färe! Lad det sim-
pelthen hede, at i Munchs kunst var der
ånd af en anden ånd end naturalismens.
Lad det hede, at denne kunst udgik fra
naturalismen, men at den i sit dybeste
væsen blev og altid havde været
naturalismens hemmelige fiende. Man kan
fölge den i dens udvikling fra dens
na-turalistiske begyndelse (som i billedet
^Dagen derpå») til den står på mystikens
rand og griber efter symbolet og indtil
nu, da han i de seneste billeder kaster
sig ind i virkelighedstudiet med öget
energi og heftighed.
Edv. Munch er utvilsomt den mest
målerisk begavede af alle de malere, som
har set dagens lys i Norge.
Men han er i sin produktion ujevn
som ingen anden. Der findes på Munchs
udstilling ting, som aldeles ikke er hans
talent værdig, — plumpe og brutale
eller helt bagatelagtige, hastige ting.
Der var öieblikke i hans produktion,
da selve det maleriske var ham
lige-gyldigt i forhold til en eller anden ofte
mislykket symbolistisk idé, han vilde
udtrykke. Men disse udflydninger af
hans överflödig rige talent er, mener jeg,
forholdsvis få og uvæsentlige — i
forhold til kraften og skjönheden i hans
virkelig karakteristiske værker.
Der er i Munchs kunst kommet til
syne, mere og mere, en eiendommelig
selvformet personlighed, og denne
personlighed er ved siden af at være en
glimrende målerisk begavelse også noget
af en grubler, meget af en digter.
Hans kunst er en
temperamentudfol-delse, som virker som en livsanskuelse.
Som maler er Edv. Munch den stærke
og sensible kolorist, i hvis kunst farverne
kan klinge med oprindelighedens styrke
og med en inderlig bevæget
udtryksfuld-hed som hos ingen anden norsk maler.
Alle andre blir torre og saftlöse
kolorister ved siden af Munch, når han viser
os sine bedste ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
