Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Edvard Munch. Et foredrag holdt i anledning af en udstilling af kunstnerens arbeider i Kristiania. Af Jens This. Med 11 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDVARD MUNCH 541
Som maler er han også en virkelig
stor linjekunstner, en komponist af höi
rang. Han kjender den hemmelige kunst
at bevæge sindene ved at fordele
mas-ser og linjer indenfor et bestemt
firkan-tet rum. Han kjender også den enkle
omridslinjes evne til suggerere en
stem-ning. Hans begavelse ligger for det store
format, for vægfladen, fresken. Han er
dekoratör af höi rang ved siden af at
være lyriker.
Det er vel muligt, at Munchs evne i
en mere harmonisk kunstepoke end vor,
da öiets kunst ikke kjendte andre
vær-dier end de af öiet justerede, og da
formens vægtskåler aldrig blev vippet ud
af ligevægt ved noget fremmed lod,
vilde den rent maleriske side ved Munchs
kunst ha kunnet nå en höiere grad af
fuldkommenhed. Som den er,
skjæm-mes den ikke sjelden ved noget altför
literært — mere för end nu forresten.
Men hvorfor står. Munch i adskillige
af sine værker for os som ringere, end
vi ved, han er? Hvorfor virker han
stundom som det fuldbårne geni, stundom
bare som torsoen af et geni?
Fordi han i modsætning til de
egentlige naturalister kan være nokså
lige-gyldig for sin tankes, sin stemnings
iklædning.
Thi tanken og stemningen er ham
så meget væsentligere end formen, at
han ikke altid kjæmper den sidste kamp
med stoffet, som tilvrister sig
fuldkom-menheden. Han har altid ladet hånt
om den erkjendelse, at et kunstværk er
afhængig også af de små ting.
Han var så tryg på at mestre de
store ting.
De brist som der stundom er ved
hans produktion, de skyldes
utålmodig-hed. Hans udholdenhed står ikke altid
i forhold til hans inspiration. Derför
kan hans form i enkelte værker være
rå, og hans farve bære tilfældighedens
STRINDBERG. LITOGRAFI AF EDV.
MUNCH (1896).
pletter. Heller ikke har det badet Munchs
kunstneriske udvikling, at han lige fra
först af er blit mödt med den hadskeste
modstand. Med stigende trods har han
bare udæsket de uforstående, tirret de
krænkede og undertiden også skuffet sin
kunsts venner.
Edv. Munch er blit det modsigelsens
tegn, som det var ham en träng at være.
For hans steile selvfölelse har den spöt
og forbittrelse, som allevegne mödte
hans kunst, kun været et æggende
martyrium.
Men modstanden har dog til enhver
tid været ledsaget af beundringen, og
mere og mere har Munchs kunst vundet
rum. Arbeider som, da de fremkom,
överöstes med hån og uforstand, har
efterhanden tiltvunget sig en sen
aner-kjendelse, og månge er nu de, som
er-kjender, at geniale egenskaber i stærke
glimt lyser frem af hans kunst. Ja, selv
Munchs senere, kanske mest udæskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
