Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Pontius Pilatus. Af Sven Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FONTIUS PILATUS
75
»han siger, at han selv er Jødernes
Kon-ge!»
Pilatus strakte Armene i Vejret, —
og der blev Stilhed. Saa gik han et
Par Trin ned mod dem, og stansede,
idet han saa’ paa den Anklagede med
et truende Blik.
»Vil du forbyde at give Cæsar Skat?»
spurgte han haardt.
Men Skaren brød ind: »Ja, ja, ja»,
skreg Farisæerne, »han kalder sig
Jødernes Konge! Kristos! Kristos! Kristos!»
Pilatus stod og betragtede den
Anklagede, som rystedes frem og tilbage
i Hoben, men stedse stirrede lige op i
Vejret med sine vidtaabnede Øjne, der
intet syntes at se.
Hvilket vanvittigt Folk, tænkte han,
mens han stod og saa’ paa dem. En
afsindig Stodder kalder sig for Konge,
og gale Præster vil dømme ham til
Døden derfor. De er forrykte alle.
Hans Ansigt trak sig sammen til et
Slags barsk Smil, og han rakte Armen i
Vejret. Der blev efterhaanden Taushed.
»Er du Jødernes Konge?» sprugte han
roligt, med en spottende Klang i Stemmen.
Og i den lyttende Stilhed, der fulgte,
hørtes for første Gang den Anklagedes
dæmpede og dybe, enstonige Stemme.
»Taler du dette af dig selv?» spurgte
han og saa’ lige paa Pilatus med sit
mørke, dødstunge Blik. »Eller har
andre sagt dig det om mig?»
Da lo Pilatus sagte og rettede sig i
Vejret: »Er jeg en Jøde?»
Og han vedblev med ligegyldig Spot,
henvendt til den Anklagede: »Dine
Præster giver dig i mine Hænder, — hvad
har du gjort? Er du Jødernes Konge?»
»Du siger det», lød den dæmpede,
enstonige Stemme paany.
Men da rejste der sig et Skrig blandt
de Skriftkloge, saa højt, at Pilatus
uvilkaarlig veg tilbage, og skærmede sine
Øren med Hænderne.
»Der hører du, Herre», skreg de,
»der hører du selv, hvad han siger!»
Og de trængte sig sammen om den
Anklagede og stødte haardt til ham og rev
rasende i hans Kjortel. Og pludselig
slog en ham bagfra i Nakken, saa hans
Hoved faldt forover og han blev helt
borte imellem dem. »Død over
Misdæderen! Død over Misdæderen!» skreg
de, »Kristos! Kristos! Kristos!»
Men Pilatus stod og saa ned paa
den lille afsindige Skare, mens han
ganske langsomt rystede paa Hovedet
og smilede. Hans muntre Øjne fæstede
sig paa den gamle fedladne Farisæer
fra før, der nok helt havde mistet
Forstanden. Han stod lidt for sig selv og
slog sig med begge Hænderne paa
Knæerne og krummede sig forover og
tudede sagte, og han strakte igen Armene
i Vejret og huggede Hænderne mod sine
Knæ og bøjede sig tudende mod Jorden.
Og han blev ved paa samme Maade.
Pilatus lo og rakte sig lidt
fremover ned mod ham. Og han samlede
sine Hænder foran Munden som en
Tragt og raabte ned til ham:
»Jeg finder slet ingen Skyld hos
det Menneske!» — og stod lidt
smilende for at se Virkningen af sine
Ord.
Den tykke Farisæer hørte dem, gav
et Ryk paa sig og stod stille. Saa
løftede han et ildrødt, glinsende Ansigt op
mod Pilatus og stirrede paa ham med
sine vanvittige Øjne.
»Det kommer over dig selv, Herre,»
raabte han med en grødet, lallende
Stemme og rystede sin knyttede Haand op
mod ham, »han har oprørt hele Judæa!
. . . Han gaar og præker og lærer over
hele Judæa! . .. Han begyndte i Galilæa!
. . . han har oprört hele Judæa!
Landshøvdingen stod lidt. »I
Galilæa?» spurgte han opmærksomt. »Er
han da en Galilæer?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
