Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Pontius Pilatus. Af Sven Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 2
SVEN LANGE
sammel fedladen Farisæer, der havde
o ’
skreget højere end nogen af de andre,
løb endogsaa et Par Trin op ad
Trappen, — men blev i samme Nu grebet
ved sine Skulderremme af hidsige
Hænder og trukket tilbage.
»De har ikke set os», sagde den
Frigivne til Pilatus, »og de tør ikke
komme herop for deres Overtro’s Skyld.
Skal vi ikke gaa ind?»
»De Hunde», mumlede Pilatus, »de
tror, de bliver besmittede i Cæsars
Hus!»
»Hvad vil I mig?» udbrød han
pludselig med en haard og truende Stemme
og traadte frem foran Søjlerne, saa alle
kunde se ham.
Der blev Taushed dernede.
Hænderne blev stille med et, de blussende
Ansigter vendte sig alle opad mod
Stemmen, der befalede; de fordrejede
Træk stivnede i Grimacer.
Paa den aabne Plads bagved dem
var Drengen med Æslet netop drejet
om ad en Sidegade og forsvundet uden
at ænse dem. Nu saas kun langt borte
den gamle Kvinde med Barnet ved
Haanden. De stod stille med Ansigtet vendt
mod dem.
I Øjeblikkets Stilhed maalte Pilatus
den latterlige Hob dernede foran ham
med Foragt, og han gik helt hen til
Trappens øverste Trin og spurgte paa
ny:
»Hvad vil I mig?»
Men da blev der Travlhed, en
dæmpet, pylrende Travlhed blandt de
Skriftkloge. Alle saa’ hen paa den unge
Månd, de holdt imellem sig, og mange
Hænder strakte sig frem mod ham, greb
fat i hans graa, tilsmudsede og lasede
Kjortel, ruskede ham frem og tilbage
og puffede ham frem mod Trappen, saa
at han tilsidst kom til at staa i Skarens
forreste Række.
Og Stemmer lød mellem hverandre:
»Vi bringer dig dette Menneske! Vi
anklager ham! Vi anklager denne Månd!
Vi overgiver ham til din Retfærdighed!»
Pilatus saa’ et Øjeblik paa ham.
Hans Haar og Skæg og hans
Ansigtstræk var som de andres og han bar
Turban som de, men han var blegere
og han stod dér foran dem med et
unaturligt aabent, stirrende Blik. Han
saa’ ud som en Søvngænger eller som
en Gal.
»Hvad anklager I ham for?» spurgte
Landshövdingen.
Men da skreg de alle i Munden paa
hinanden, og saa højt, at intet hørtes.
Pilatus stampede i Flisen. »Stilhed!»
raabte han, — »tal du!» og han
pegede ned mod en af Skaren, hvis Drägt
viste, at han var en Sadducæer.
»Han forvender Folket!» raabte
Præsten, og strakte begge Armene ud mod
den Anklagede, »han præker og oprører
Folket!»
»En Misdæder! En Misdæder!» skreg
de andre og overdøvede hans Stemme.
»Han skal dø! Han skal dø! En
Misdæder! Han skal dø!»
Men Pilatus slog ud med Haanden ad
dem. »Saa døm ham efter Jeres egne
Love!» raabte han, og vendte sig halvt,
som for at gaa tilbage.
»Det kan vi ikke»! skreg de op imod
ham, »det kan vi ikke! Vi tør ingen
aflive!»
»Saa lad ham gaa», sagde
Lands-høvdingen og vendte sig helt fra dem,
mens han rystede paa Hovedet.
Men de skreg som aldrig før. »Han
skal dø! han skal dø!» skreg de, —
»han oprører Folket, han forbyder at
give Cæsar Skat!»
Da stansede Pilatus med et Ryk, og
vendte sig igen imod dem: Som Judas
fra Gamala, för det igennem ham.
»Han forbyder at give Cæsar Skat»,
raabte de med Triumf i Stemmen, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
