Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Johan Herman Wessel. Af Carl Behrens. Med 6 bilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 00
carl behrens
Johan Herman Wessel har ogsaa
haft sin Skæbne, men den er mærkelig
i sin Art. Hans förste Værk hilses
med Jubel fra alle Sider, hans fölgende
betegner den dybe Skuffelse over, at
han ikke holdt, hvad han havde lovet,
og ved hans Död staar kun en lille
Venneskare sörgende over Tabet af en
lys Aand, hvem Næringssorger
hindrede i at svinge sig op til de Höjder,
hvor han hörte hjemme. I Aarene
efter hans Död vokser hans Ry, nye
og efter Tidens Maalestok pragtfuldt
udstyrede Udgaver af hans Værker
trykkes, Anekdoter om ham og hans
lystige Frænder gaar fra Mund til Mund,
og hans Mesterværk dukker momentvis
atter frem paa Scenen.
Men det er evigt Op og Ned. Snart
læses Wessel, snart glemmes han igen.
Til enkelte Tider griber en Modebölge
ham, som da först A. E. Boye i 1832,
derpaa P. L. Möller i 1848 udgiver
hans Skrifter omtrent samtidig med, at
»Kjærlighed uden Strömper» for stedse
forsvinder fra Repertoiret — til andre
anlægger en skarp og hensynslos
Filolog som Israel Levin en kritisk
Maalestok paa den hele Wessel-Tradition,
udrenser hans Livshistorie for den
tidligere Periodes Misforstaaelser og
Skö-deslösheder og söger at give
Læseverdenen den rette Forstaalse af, hvad
Wessel betöd som Digter, ved at
underkaste hans Værker en nöje Sigtelse.
Henved et halvt Aarhundrede er
forlöbet siden da, og Wessel er
langsomt. gledet til Side. Man har vistnok
illustreret ham — men ikke kunnet
genopvække »Kjærlighed uden Strömper» paa
samme Maade som Holbergs »Ulysses
von Ithacia». Skolebörn og de brede Lag
læser »Smeden og Bageren» eller
»Gaffelen», men Digteren selv er blegnet i Tidens
Bevidsthed. Og dog burde det lyse Hoved
fra Vestby Sogn, Tordenskjolds Bro-
ders Sönnesön, være en stadig Kilde
til Forfriskelse •— hans Lune tindrer os
endnu i Möde, hans Latter over Livets
Urimeligheder klinger stadig med
Improvisationens hele Friskhed.
Da den unge Præstesön i
Sommeren 1761 drager ned til Köbenhavn
for at tage Artium ved Universitetet,
er han endnu ikke 19 Aar gammel.
Hvorledes han har været som Dreng
og som Elev i Kristiania Katedralskole,
hvor han traf samman med sin senere
Ven Ole Gjerlöv Meyer, vides ikke.
Allerede nu maa han dog have været
et hurtigt Hoved med en klar Forstand,
oplagt til Spilopper, men med aabent
Ore for Sprog og Digtning. I
Digteren Tullins Ven Albert Peter Bartholin,
som var Wessels Lærer, har man villet
se den Månd, som vakte hans Tillid til
sin egen poetiske Begavelse.
Dette er kun Gætteværk. Vi er kun
slet forsynede med Materiale til
Wessels Levned, og hans samtidige har saa
godt som intet efterladt sig til Belysning
af de dunkle Punkter.
Som sagt — han kommer til
Köbenhavn i Sommeren 1761, bliver Student
og tager det fölgende Foraar anden
Eksamen. Men han förer ikke sine
Studier videre, bliver ikke Teolog som
Faderen. Hans ökonomiske
Omstændigheder var nemlig, som det
fremhæves i Indledningen til den Udgave af
hans Skrifter, P. I. Monrad, Baggesen
og Pram besörgede to Aar efter hans
Död, alt andet end gode, og hans Fader
var ikke i Stand til at understötte ham
saaledes, at han helt og holdent kunde
öfre sig for Videnskaben eller
Digtekunsten.
I Tiden var der Vækst og Gröde.
Nye Tanker bröd sig Vej. Fra
Udlandet strömmede den oplyste Enevældes
Ideer, saaledes som de forenede sig i
Frederik den stores Personlighed, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
