Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Johan Herman Wessel. Af Carl Behrens. Med 6 bilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 00
carl behrens
»Han ingen Strömper har», er det
Fryderaab, der nu klinger i Rivalens
Ore. Han vil ikke tro sin Ven, som
bringer ham Budskabet — »Læs, för
du döer, Misdæder», formaner han ham.
Men da han indser, at det virkelig er
sandt, at han kan forestille sin »söde
Snut», at han har Strömper, medens
den anden kun har Stövler, og at »en
stövlet Brudgom» vil paafore hende stor
Skam, maa han i en Arie bringe
»Heden frem», og han synger den burleske
Kouplet: »Paa mit Hjærtes Skorsten
brænder».
Johan maa da — for at blive
Gretes Månd — stjæle Rivalens Strömper.
Dyden kommer til kort, men deraf kan
man slutte sig til Elskovens Hæftighed.
Hvilken forfærdelig Kval for Johan. Nu
er hans »tragiske Postyr» saa ægte
som nogensinde:
O! hvilken Qval og Strid! Mit Hjerte
skilles ad!
Dyd! Elskov! kan I to ej söbe af et Fad?
Du Elskov er mit Liv, du Dyd min Kiæle-
dægge!
Han skælver for sin Dyd, men da
han ved, at hans Elskov er den
stærkeste og alligevel tilsidst vil göre ham
til Tyv, saa udforer han strax sit
Forehavende og tager Strömperne. Han er
ikke mere Skrædder — men Helt.
Hans »ömme Sjæl» tilbageviser enhver
Formodning om, at den som hedder
»Johan von Ehrenpreis» kan begaa et
saa nedrigt Tyveri. Han er og bliver
heroisk ogsaa som Tyv. Da han staar
afslöret for de andre, sætter han ikke
Sminke paa sine Laster. Han har som
Tyv vanæret Grete. Hun bör hævnes,
og han stikker sig. Ogsaa Skrædderen
Johan har sit »Point d’honneur».
Hele den konventionelle Fölelsesskala
er saaledes iagttaget, hele den ydre Skal
tilvejebragt, men mod det pragtfulde
Hylster kontrasterer Indholdet. Tid-
ligere omsluttede det silkeklædte
Helte-og Heltinder, der under klingende
Navne stoltserede rundt og i rungende Vers,
med patetiske Gestus udkæmpede deres
lidenskabelige Konflikter. Versailles-og
Tuilleriernes pragtfulde Sale dannede
den egenlige Baggrund for dette
Heltevæsen. Men Wessel erstatter Hoffolk
med Haandværksfolk, som förer deres
Platheder og Plumpheder over med i
dette höjere Drama — som har
Dröm-me og Anelser, daaner og truer efter
de bedste Forbilleder, hvad der paa
Baggrund af det traditionelle Apparat
frembringer den parodiske Virkning.
Det er gaaet med »Kjærlighed uden
Strömper» som med »Ulysses von
Ithacia» og andre Parodier: Den har
overlevet de Værker, den parodierede.
Den dræbte dem ved at lade deres
Ejendommeligheder træde frem gennem
et Hulspejl, Samtiden begreb först lidt
efter lidt, at Grunden var draget bort
under Sorgespillet i den traditionelle
Form, og at dets Unatur var lagt blot
med en flængende Satire, det ikke
kunde overleve.
Men »Kjærlighed uden Strömper»
var mere end en literær Parodi for de
faa, som forstod dens Forudsætninger.
Det indsaa man i stedse stigende Grad,
da den franske Tragedie og dens
danske Efterligning allerede inden
Aarhundredets Udgang var forsvundne fra
Theatret. Stykket var i sig selv et
komisk Mesterværk, som kunde nydes
og forstaas af dem, der aldeles ikke
anede, hvilken literære Moderetning det
havde ramt med sine Pile.
Wessels Parodi var da en
betydningsfuld Bedrift. Den slog Naturlighedens
Fjende med hans egne Vaaben og blev
netop herved den farligste Modstander,
der kunde findes. I »Hamburgische
Dramaturgie» havde Lessing faa Aar i
Forvejen med kritisk Klögt foretaget et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
