Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Georg Zoëga. Af Frederik Poulsen. Med 4 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spildt. For ham var endnu Ægypten
den mystiske, dybe Modsætning til
Hellas’ klare Naturopfattelse og Kunst.
Efter to mindre Arbejder: en
koptisk Katalog og en Topografi over
Rom tager Zoéga fait paa sit andet
Storværk: De antikke Basrelieffer, som
han skrev paa Italiensk, men som först
udkom efter hans Död. Kun Reliefferne
i Palazzo og Villa Albani i Rom er
med, men i Forarbejderne var alle
antikke Relieffer i Italien medtagne. Det
kunstneriske og det i Reglen
mytologiske Indhold har i lige höj Grad
Zoé-gas Interesse, og naar man betænker,
hvorledes paa den Tid Creuzers
taa-gede, mytologiske Synkretisme
beherskede Sindene, saaledes at selv Zoégas
nærmeste Efterfölgere Stackelberg og
Gerhard kom under dens Paavirkning,
maa man beundre Zoégas nögterne
religionshistoriske Metode.
Fremstillingen er efter vor Tids Opfattelse altfor
bred. Myterne fortælles med alle
mulige Variationer, som den lærde Forsker
selv möjsomt havde samlet i de gamle
Forfattere, og det selv om det gælder
en falsk Forklaring, som f. Eks. med
Hensyn til det af Winckelmann
benævnede Leukothearelief. Det, Zoéga har
at sige om dette arkaiske Gravrelief,
det eneste fra den Periode, Datiden
kendte, kunde staa paa halvanden
Side: hans Analyse, i hvilken han
opponerer mod Winckelmanns
Sammenstilling med ægyptisk Kunst og paaviser
den ubehjælpsomme Naturalisme i
Grækernes ældste Kunst, der netop er
modsat ægyptisk Manierisme. I den
Anledning udtaler han en genial
Forudanelse om, at man engang vil lære
en naturalistisk Kunst af lignende Art
at kende som Indledning til den
ægyptiske Skulptur. Fremdeles hans
Paa-visning af, at det er en Familiescene,
ikke mytiske F’igurer, vi ser paa Re-
lieffet, thi baade Indskrifter og
Attributter mangler. Resten af Artiklen, og
mere end de tre Fjerdedele, indtages
af en Polemik mod Winckelmann og
en vidtlöftig Skildring af alle de
Myter, Winckelmanns falske Hypotese
berörer. I sligt mærkes, at Zoégas.
Værker ikke udelukkende henvender sig til
Fagmænd, men tager Sigte paa
Datidens Dannede, der havde Overflod
af Tid til Læsning.
Det er ved sin Grundighed, at Zoéga
gör Arkæologien fra et Tidsfordriv for
Dilettanter til en virkelig Videnskab.
Han krævede af sig selv og sine
Elever en saadan Nöjagtighed i
Beskrivelsen, som kun lang Tids Övelse
mu-liggör. Det er sværere at se end man
troer, og en klar, udtommende
Beskrivelse af et Kunstværk er ikke
Hver-mands Sag. Dertil kom saa
Sammenligningen, der krævede et uhyre
Overblik. Han kunde allerede göre
Ger-hards Ord til sine: Den, der kun har
set et af Kunstens Monumenter, har intet.
set ; den, der har set Tusinde, har set ét..
Zoéga ligger begravet i San
Andrea delle Fratte-Kirken i Rom, og
hans Landsmænd tænkte dengang at
rejse ham et Monument, dekoreret med
hans Brystbillede efter Thorvaldsens
Tegning af den store Lærde paa
Döds-lejet. Det blev imidlertid aldrig til
Virkelighed. Nu har Brygger
Jacobsen villet raade Bod paa det forsömte
og har overdraget Arkitekt Vilh. Klein
Udförelsen af et Gravmæle med dansk
Indskrift til Kirken, ligesom ban lader
Billedhugger Brandstrup forme en
Broncestatue til Opstilling foran Ny
Carlsbergs Glyptotek. Zoéga fortjener
disse Æresbevisninger, thi han var en
af dem, der samtidigt med at udvide
sin Videnskabs Grænser gjorde sit
Land större og anseligere i den
kultiverede Menneskeheds Öjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
