Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Det meningslöse. Af Niels Hoffmeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved, om det er en Englænder eller en
Spanier eller en Tysker. Den Slags
Ting ved vi allesammen, som kommer
saa meget paa Gaden. Vi kender dem,
for de betaler meget forskelligt. Dette
var tre Tyskere. De havde grönne Hatte
paa og Kapper. De satte sig ved et
Bord og fandt det altsammen meget
morsomt. De bestilte Artiskokker og
Vin hos Abraham. — Jeg saa paa dem
og rakte Haanden frem. Men de rystede
paa Hovedet. Der er en Forening til
Bekæmpelse af Tiggeriet her i vort
Land, og de var Medlemmer. De gav
ingenting. De havde den Pligt. — Jeg
stod ganske stille og lod dem spise. —
De synes maaske, det er underligt,
signore, men naar man er meget sulten,
naar man ikke har faaet Mad i flere
Dage, i hvert Fald i to, saa finder man
det dog ikke mærkeligt, at andre spiser;
man synes, det er i sin Orden. Det er
nu saadan de andres Vane. Og selv er
man saa mærkelig langt borte.
— Jo, nu er det, det kommer. —
Netop i det Øjeblik begyndte det at
synge inde i mig, og jeg blev ligesom
löftet ud fra mig selv. Men jeg havde
ingen Tanker eller Lyster, i dette Øje.
blik troede jeg næsten, at jeg var mæt.
Jeg stod der bare. — Se, saa kaldte
den ene af Tyskerne paa Abraham.
Det var en ung Mand med lyst Over-
skæg og blaa Øjne. Jeg kan se ham saa
tydeligt for mig. Jeg fölte det, som om
jeg var hans Bror. Hans blaa Øjne
var venlige, og de ligesom lyttede mere
end Ørerne, og man kunde se paa ham,
hvordan hans Mor saa ud. Han tog
sin Tegnebog op af Inderlommen i
Vesten og vilde betale Abraham. —
Signore, De kan ikke tænke Dem, hvor
mange Penge, hvor mange Sedler der
var i den. Nej, Abraham kunde ikke
veksle straks, men vent lidt, han havde
inde hos sig selv. — Jeg blev ved at
se paa den Tegnebog, som laa paa
Bordet, mens Abraham var borte. Selv
om jeg vilde, kunde jeg ikke faa Øjnene
bort. —• Der var ogsaa smaa Sedler
imellen. Man kunde godt give dem ud
en ad Gangen uden at blive mistænkt.
Man kunde sige, at en Tysker havde
sendt En hen for at veksle. Man kunde
ogsaa sige andre Ting. — Abraham
kom tilbage, Tegnebogen forsvandt. Jeg
svælgede en Ting.
— Nej, signore, der opstod
ingenting i mig i det Øjeblik. De treTyskere
gik forbi mig, og jeg lod dem gaa.
Men da de var ude, maatte jeg fölge
dem. Jeg maatte, signore. Det er let
nok bagefter at sige, at det var
daar-ligt, men der var ikke andet at göre.
— De tre Herrer gik ned mod Tiberen,
jeg fulgte efter. Jeg fölte mig ikke
mere syg. Klæderne kradsede ikke.
Mine Øjne laa godt og fast i Ansigtet,
men Munden stod stram, og var fugtig
i Vigene. Mine Ben var spændt. Jeg
nævner alt dette, signore, fordi De maa
vide alting.
— Nej, der opstod ikke noget i mig.
Det hele var ganske i sin Orden.
Tyskerne blev staaende ved Garibaldibroen
i Maaneskinnet, de tog Kapperne paa
Armen. Det var varmt, det var Scirocco.
Jeg hörte dem tale meget höjt, og ’de
bevægede Armene som alle Tyskere. —
Jeg stod musestille i Skyggen fra det
yderste Hus. Jeg kunde godt vente.
Der var saa fredeligt inde i mig. Jeg
overvejede, hvordan jeg skulde veksle
Sedlerne. Men jeg tænkte, at naar jeg
först fik Mad og fik pænt Töj, gule
Stövler og en rund Hat, saa maatte det
gaa. — Jeg fölte efter Snoren i min
Lomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
