Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Per Hallström. Af Harald Nielsen. Med 3 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PER HALLSTRÖM
61
herren, Sire Engerrauds borggaard, naar de
blev fodrede. Vi faar i korte rids et
billede af knosen, der ligger henstrakt i
lyngen, ung og blomstrende, næsten kun en
farveplet mere i den natur, der omgiver ham.
Derefter livet i falkegaarden mellem de
skønne og stolte dyr. Bråt som i en fol kevise
skifter scenen. Sire Engerraud rider paa
jagt og mister sin bedste falk, islandsfalken.
Renaud finder den og gør den til sin,
gemmer den dybest inde i krattet og gaar i
den tidlige morgen paa jagt med den.
Besiddelsen af den fylder ham med lykke og
modner ham til månd. Hans blik faar samme
fjerntskuende alvor som falkens. Han faar
den kærere end alt andet. Det
forekommer ham, at det er hans egen sjæl, hans
længsel med de brede vinger, og at det vil
blive tomt som døden, hvis den flyver bort.
Eller han synes, det er æren, der hviler ud
paa hans skulder til nye bedrifter.
Efter denne dvælen i stemningen følger
paany med barsk knaphed begivenhedernes
videre udvikling.
Omstrejfende drenge faar fuglen at se
paa Renauds haand. Han bliver grebet, og
loven byder, at der skal bødes tolv sols sølv
eller seks unzer kod ved ribbenene. Sire
Engerraud, der kender Renauds fattigdom,
sender bud til naboslottet og indbyder
se-neschallen og hans to døtre til om tre dage
at overvære tyvens afstraffelse.
Og de kommer, tynde og smalle med
sælsomt drømmende øjne, der altid er
rettet mod noget uendeligt langt borte. Da
Renaud ser dem lude sig frem af vognen,
forekommer de ham med deres toppede
hoveder, der gaar i et med skuldrenes
faldende linier, at ligne hejrer. Han kender
sin skæbne, men da han ser, at det er
islandsfalken, der skal udføre straffen,
skælver han af glæde og stolthed. Den
første smerte har gyst igennem ham. Siden
falder han i en svimmel dvale og
drømmer om alt det, der har fyldt ham. Da
loven er fuldbyrdet, kan han ikke vækkes
mere. Han har drømt sig ind i døden,
og han faar lov at ligge, hvor livet forlod
ham, med den røde lyng under hovedet.
Saaledes sluttes kresen plastisk og
anskueligt. Hvad er det hele? Noget om
en ung månd, der laa i lyngen fuld af kraft
og drømme og længsler, og som nu ligger
der uden liv. Hvad er forskellen? Nogle
dage? En handling? En drøm: Var det
Fot. Herman Andersson.
PER HALLSTRÖM 1908.
virkeligt eller var det blot noget, han lagde
til af sin sjæls fylde? Var livet saa koldt,
saa grusomt, saa lidet trofast, saa rede til
at vende sig mod sin elsker som falken til
at bore sit næb i hans bryst? Eller var
det glæden og hæderen, saaledes som det
forekom ham, naar fuglen svang sig højt
op i den blaa himmel, eller naar den sad
stolt och kold paa hans skulder? Liv og
død væver sig sammen paa det
uadskilleligste. Knøsen, der ligger derude i lyngen
med armen under hovedet fyldt af vage
længsler og tomme drømme, og atter ligger
der som falkens besidder med frydefulde
ærgerrige drømme, og som tilsidst ligger der
stille og død — det er ikke til at holde
ude fra hinanden, og dog er det hver for
sig klart og tydeligt berettet. Hejrerne og
de unge frøkner, falken og Sire Engerraud
bytter skikkelse og natur. Det er paa
engang ud ad landevejen og fuldt af
betydning. Er det en lille og dagligdags
historie om en falketyv, eller er det noget uhyre
stort?
I denne fortælling er der intet
overflødigt — hvert træk er udnyttet med den
yderste sparsommelighed — intet lavet eller
utroligt, alt er naturligt og forstaaeligt, og
dog er den fuld af gaade og mystik. Ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
