- Project Runeberg -  Ord och Bild / Nittonde årgången. 1910 /
405

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Gustaf Fröding. Af Harald Nielsen. Med 12 Billeder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gustaf fröding

405

Fot. Nyström.

gunnerud, där barnen fröding vistades hos sin farmor hvarje sommar,

dens ublufærdige stillen til skue af
kunstnerens mest private særegenheder, af
hans skæbne og meninger paa en maade,
der sprængte al form, og den mødte
ham i sproget, der mindre og mindre
blev en bærer af fælles tanker og fælles
følelser og mere og mere et virvar af
personlige indfald, opsamlende og
medtagende enhver knyst og knast, som den
enkelte i sin selvovervurdering fandt for
interessant til at undertrykke. Den
mødte ham endelig ogsaa paa tænkningens
omraade i overmennesketeorien, der af
alle smaa personer blev brugt som
bekvemt paaskud for deres trang til at
gøre sig gjældende. Den mødte ham
sikkert først og fremmest i ham selv,
barnet af sin tid, i fornemmelser,
følelser, iagttagelser af sit eget jeg, der var
saa stærke, at de truede med at skjule

omverdenen for ham.

* *

*



I et digt, som først blev
offentliggjort 1905, men som er skrevet 1899,
da den krise, der skulde bringe hans
digtning til at forstumme, nærmede sig,
sammenligner han sig med den syge
lind, der kun formaar at strø det tørre
løv for vinden. Med sorgfuldt klarsyn
gør han regnebrædtet op, og med
gribende ydmyghed anraaber han det rige
liv, han har følt i sig, om endnu en
gnist af dets guddomsfylde.

En fattig hed, en kal, förvissnadt grön,
i höstkvällstöcknigt grått är ännu skön
för hvarje älskande och tankfullt öga.
Men för min egen syn, för kall, för tom,
betyder allt hvad lif i högsta blom
födt fram af högsta fägring endast föga.
Du sköna sorg, du leende af skönt,
gör allt jag ser ånyo lefvande och grönt!
När gren förtorkar och ej mera grönskar
och vårens tårregn på hans dödskval gråter,
då är hans lif blott det, att lif han önskar,
att längtan finns med lif att fyllas åter.
Du kära vår, finns lifvet i din tår,
så gråt mig grön, du kära, ljufva vår!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:51:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1910/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free