- Project Runeberg -  Ord och Bild / Nittonde årgången. 1910 /
406

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Gustaf Fröding. Af Harald Nielsen. Med 12 Billeder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

406

harald nielsen

gustaf fröding 1894.

Gennem hele hans digtning kan man
spore denne ångst for at visne. Det er
ogsaa den, der ligger bag et spøgende,
selvironisk digt som »Marquis de
Moi-më-me». Egenkærlig og stum, slængt
tilbage i stolen i dum fornemhed, sidder
skønaanden og lader sig betragte, opfyldt
af sig selv, en spot for mennesker og en
medynk for sit eget bedre jeg, der altfor
vel ved, hvor lidt der er tilbage af
marki-satet, hvor lidt der er at gøre sig til af.

Selviskheden, selvoptagetheden,
selv-begrænsetheden, deri ser han faren, som
det gælder at undgaa.

I »Flickan i ögat» tugter han med
sviende sorg sin sjæls fattigdom, dens
mangel paa evne til helt at give sig
hen i et andet væsen, dens idelige
selv-bespejling. Det nytter ikke, han
omdigter den lille butiksjomfru til prinsessen
i æventyret. Det bliver dog kun til
drømme og ord, og naar han atter ser
sig i spejlet, viser der sig ingen kvinde
i »irisringen», men hans blik møder
Blott samma gamla ego,
som icke kan betagas
och icke ändra sig . . .

Han bruger heri den betegnende
vending: »och Narkissos är det namn
jag bär», hvorved dette stærkt
personlige opgør knyttes nær sammen med et
andet digt, til hvilket han ligesom til
»Ur Anabasis» har hentet emnet fra
Hellas.

Udtæret og bleg sidder den græske
yngling Narkissos ved kildens bred,
fængslet af sit eget billede,

»Jag ser och hör och känner blott Narkissos,
jag hatar dig, du är mig kär Narkissos»,

Da smyger en ung kvinde sig hen
til ham, lægger armene om hans hals
og siger:

»Var man, Narkissos, var en man med mod!
Den dystra krets du ser är blott en källas,
men vänd dig om, där väntar hela Hellas
och ädel kamp med Hellas’ ungdomsskara
— och vann du ej, så har du mig, Narkissos.»

Det har interesse at fæste
opmærksomheden ved disse forskellige
iklædninger af samme tanke; thi først naar
man har gjort sig klart, med hvilken
vægt den sysselsætter ham, i hvilken
grad den vedkom ham, faar man det

rette synspunkt for hans digtning.

* *

*



En af sine smaa fortællinger, »En
fiskarhustrus roman», slutter Selma
Lagerlöf med følgende vise og kærlige ord:
»Aldrig föll det henne in att tänka, att
den, som höll sitt lif förfeladt därför att
han ej gjort godt åt andra, måhända i
denna ödmjukhetens tanke räddat sin
själ.» Man maa mindes dem, naar man
fra digte som de anførte vender sig til
Frödings øvrige kunst. Marquis de
Moi-mëme, Narkissos — tilvisse det er ikke
de symboler, det ligger nær at anvende,
naar man har læst hans »Värmländska
låtar».

Han har utvivlsomt gjort sig selv
uret, men hvad har han ikke reddet for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:51:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1910/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free