Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Olaf Poulsen. Af Vilhelm Østergaard. Med 12 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF POULSEN
AF VILHELM ØSTERGAARD
Med 12 Billeder
ET ER IKKE med Urette, at det
Kgl. Teater i Köbenhavn nyder
Ry ogsaa udenfor Landets
Grænser. Den danske Skueplads —
Holbergs Scene, som vi ynder at kalde
den i festlige Stunder — har fremfor alt
havt den Styrke, som ligger i Traditionen,
i det overleverede, og saa langt som man
vil se tilbage, lige til »Teatret i
Grønnegade», har der været knyttet til den en
Række fremragende Navne, som ikke blot
har faaet deres Plads i Teaterhistorien,
men — hvad der betyder langt mere —
er vedblevne at staa levende for den
almindelige Bevidsthed.
Ligesom den evige Natur har ogsaa
Kunsten visse Love, der bliver
uforanderlige. Den ydre Form forandrer sig, idet
den modtager sit Præg af de skiftende Tider,
men det, som er Kunstens inderste Væsen,
er hævet over vekslende Moder og
Smags-retninger. Kunst er jo en Afspejling af
Livet, afklaret eller idealiseret, imiteret eller
symboliseret, lige meget hvilket —
Udspringet maa være den levende Følelse,
patetisk eller komisk, uden hvilken intet
Kunstværk skabes.
Ikke heller — og maaske allermindst
— i Skuespilkunst. Det gælder nemlig
ikke noget udvendigt, ingen »Agéren», in-
gen Imitationsevne: det er hverken mere
eller mindre end de dybeste Livskilder,
der skal øses af, og jo rigere og
ejendommeligere Personlighed, desto større
bliver det ydede Værk. Dette er saa klart
og indlysende som det simpleste
matematiske Regnestykke.
Det danske Teater har havt den Lykke
at kunne fremvise en næsten uafbrudt Række
af store Kunstnere lige fra Londemannog
Gjelstrup, over Dr. Ryge, Frydendahl,
Lindgreen, Fru Heiberg, Phister, Michael Wiehe,
og til den sidste Tids lysende Navne: Fru
Hennings og Brødrene Emil og Olaf
Poulsen. Ikke mindst for dem gjaldt de
ubrødelige Love, der gør Genspejlingen af Livet
til det centrale i den sceniske Kunst, det,
der skal fornemmes gennem de mange
vibrerende Strænge, paa en Baggrund af
Samfølelse, hvis Styrke og Inderlighed
bestemmer Værdien af Kunstneren og hans
Værk.
Skulde jeg med faa Ord præcisere, hvad
jeg anser for Nerven i Olaf Poulsens Kunst,
saa vilde jeg sige, at det er et stort og
varmt Menneskehjserte, hvis Pulsslag høres
banke gennem den. Derfor er hans Kunst
saa temperamentsrig, fuld af den mægtigste
Ovenstaaende Vignet, tegnet af Hans Tegner 1885 til TidsVriftet »Norden», gengiver Olaf
Poulsen som Baronen i »Umyndige i Kærlighed», Ole Rass i »Strandby Folk», Henrik, Kilian i »Ulysses von
Ithacia» og Rendegarn i »En Skærsommernatsdröm».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
