Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Nutidens Frankrig. Af Georg Brandes. VII—XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6
GEORG BRANDES
tanker, at se Fichtes dybsindige
Metafysik og mægtige Moral blive til dette
lette Tankespil og denne overstadige
Frivolitet.
Et mere nærliggende Udgangspunkt
havde Barres hävt i Renan. Ikke for
intet hed hans første skemtefulde Skrift:
Otte Dage hos Hr. Renan, en opdigtet
Dialog med Forsøg paa Gengivelse af
Renans Ironi. Det er fra den, hans
egen stammer ned. O, mindre overlegen!
og paa et farligt Plan.
Helten i disse Bøger har fra sin
tidlige Ungdom af haft Uvilje mod
Barbarerne (Filistrene), der bebrejdede ham
at være forskellig fra dem (Mindelse
om Stendahl); han havde en Kultus for
det, der i ham var evigt. Han havde
hundred skiftende Sjæle. For at den
ene kunde fødes, maatte den anden dø,
og han led under denne Spredthed.
Han var som en Have, hvori der
blomstrede Sindsbevægelser, som straks blev
oprevne med Röde.
Det er fra denne yderliggaaende
Individualisme, at Barres er naaet til det
stik modsatte Standpunkt. Den
Forklaring, han giver af sin aandelige
Udvik-lingsgang, er denne: Han søgte, for at
give sit Liv Enhed, tilbage til
Jordbunden, hvori han opstod, søgte sig en
Ledetraad i sin Afstamning, søgte
Instinktet, hans Safter kunde anvise ham;
vilde bort fra Halvrefleksionen tilbage
til Folkesjælen.
Det er da meget betegnende, at han
gav det første Bind af sin store
Tre-bindsroman om Panamasag og
Boulan-gisme Navnet Les Déracinés (de i Paris
fra deres provinsielle Jordbund Løsrevne)
og lige saa betegnende, at i hans Blad
La Cocarde, der udkom i det forrige
Aarhundredes sidste Tiaar, tog han
stadigt Ordet for de midtpunktflyende
Bestræbelser i det franske Folkeliv,
Provinsernes relative Selvstændighed.
Saaledes fornemmes Modsigelsen
mindre grel, ved at Dyrkeren af det
isolerede Jeg har forvandlet sig til
Dyrkeren af den nationale Overlevering.
Den Månd, der dyrkede sit Jeg, er
bleven den, som elsker Jorden, og stadigt
dyrker de Døde i Kraft af den Sandhed,
at Fædrelandet bestaar af flere Døde
end Levende, og at dets bedste Kræfter
er talrigst blandt de Døde. Saaledes
blev Barres da en af Nationalismens
politiske Førere og dens væsenlige
Repræsentant i Literaturen.
Hans sidste Bøger Au service de
VAllemagne og Colette Baudruche
fortjener Opmærksomhed, fordi i dem
Spørgsmaalet Elsass-Lothringen og den
kulturelle Modsætning mellem Frankrig
og Tyskland er levendegjort, dette
Spørgsmaal, som den Del af den franske
Literatur, hvor der ikke jages efter
Popularitet, ellers gaar udenom.
I disse Bøger er den tyske Dannelse
maalt med den franske og funden for
tung og plump. Det er Bøger, man
ikke bør kimse af, ikke engang i
Tyskland, skønt de ikke gaar i Dybden.
(Der gøres f. Eks. mere Væsen, end
billigt er, af daarlige Manerer hos en
ellers velopdragen Tysker).
I den første vil Barres vise,
hvorledes den aandelige Overlegenhed hos
en fransktalende Rekrut i Tysklands
Tjeneste gør sig gældende trods det
nedværdigende Forhold, hvori han staar.
I den anden skildres en tysk Overlærers
Ophold i Lothringen, hans Forsøg paa
at komme i godt Forhold til
Befolkningen, hans Forelskelse i en ung jævn
fransk Pige, og hvorpaa Forbindelsen
strander. Han er en brav Fyr og
udvikler sig humant og fordomsfrit. Men
Intet kan overbygge Kløften mellem
Erobreren og de Erobrede. Med Finhed
er det godtgjort, hvor meget højere,
bedre grundfæstet og mere ensartet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
