Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Af en uskreven Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor er din Sjæl paa Veie, du min Brud,
Jeg aldrig saae med Elskov mod mig smile?
Mon ogsaa Blodet jager uden Hvile
] dine Aar er bag din fine Hud?
Mon og din Attraa glöder som en Mile,
Der ikke selv med Livet slukkes ud?
Mon vel for mig du vandrer med en Maske,
Der er dens Skjul, som Hd faaer Skjul af Aske?
Du er jo til: jeg veed det jo, jeg veed,
En Dag du kommer som dens Morgenrode!
Hvor har du tændt som Baal min Kjærlighed,
Om ei din egen skulde mod mig glöde?
Det Hav, hvorpaa jeg vugges op og ned,
Det bær mig Fod for Fod dog dig i Mode:
En gång vil du i Lys dig aabenbare, —
En Gång — en Gång —! Hvor længe skäl det vare?
Men dog —! En Dag maa stille dog vort Savn:
En Dag, naar Lynet slaaer og Tordnen ruller,
Da kjender jeg dig midt i Brag og Bulder,
Da raaber jeg som Trolddomsord dit Navn, —
Da griber jeg dig, stærk som för, i Favn,
Jeg lofter som en Fjer dig paa min Skulder
Og bærer dig igjennem Storm og Flammer
Paa mine Arme til dit Brudekammer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
