Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Af en uskreven Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11.
Der er — jeg veed det vist! — der er et Land,
Långt ude bag den mörke Himmels Rand
— O, lad dem spotte, som de vil og kan;
Til det er sat min Lid, som ei vil svinde:
Hvor Kildens Væld er selve Livets Vand,
Og Ait, jeg tabte, er igjen at finde.
Det er en Verden, hvor i evig Vaar
Min Ungdoms Röse ny i Blomster staaer,
Hvor höit min Hu igjen paa Vinger gaaer
Som Lærken ud og kvidrer over Enge,
Hvor som i Leg en Gång jeg atter slaaer
Med övet Haand de stemte Harpestrenge.
Og det kan vare — lad det tage Tid
Og Veien koste Möie nok og Strid,
Lad Livets Vinter komme streng och hvid
Og ait mit Blod tilsidst i Aaren fryse:
En Gång, jeg veed, vil Luften blive blid
Og alle mörke Skyer gyldenlyse!
1
Og er det tunge Aar, jeg gaaer imod,
Og skäl jeg svömme gjennem Mulmets Flod,
För engang Morgenrodens Rosenblod
For mig sig lofter over hine Vange, —
Der vil en Gång jeg ligge ved din Fod
Og synge for dig mine nye Sange!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
