Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Et Reiseminde fra 1882
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET REISEMINDE
fra 1882.
Det var en Vaardag, — Aar er rundne siden, —
Da 1 Venezias Arsenal jeg stod;
Jeg havde brugt mit Syn og ögt min Viden;
Jeg havde reist og vandret paa min Fod,
Jeg havde paa min Vei i Malm og Stene
Læst Minders Skrift i Rigdoms Overflod.
Höit over mig, paa Sydens evigt rene,
Lasurblaa Himmel lyste Solen klar;
Men jeg var træt nu, — som sædvanligt ene, —
Træt af de Indtryk, jeg alene bar,
Træt af at give mine Tanker Mæle
For kun at faae en fremmed Klang til Svar.
Paa Minder her, som Borgens Mure fjæle,
Jeg havde seet mig mæt, da nu jeg blot
Tilsidst ved et lod mine Øjne dvæle.
Et Syn, som længst af Navn jeg kjendte godt,
Som lysned op for mine Blikke slöve,
Steg frem i rolig Vælde som en Drot, —
Hin Kæmpe, hvem fra Styrkens sidste Pröve
Dens vingesmykte Frænde fangen hold:
Den gamle mægtige Piræuslöve.
Der staar den end og seer, med Blikket koldt,
Ud over Slægter, som forbi den vanke,
Af Grækerhaanden meislet, fast og stolt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
