Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ansigtet. Et Interiør. Af Axel Garde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANSIGTET
199
uden videre . . . uden Forberedelse . . . nej, det
lader sig ikke gøre . .
JENS JENSEN
Ja, ja. Tænk nu over det. Det var maaske
en Overvejelse værd.
WOLFRAM
Ja, det er smukt af dig. Og naturligvis, Lysten
— til saadan at echappere . . . den kender jeg jo
nok ... ja, men . . . nej, kære Ven —
JENS JENSEN
Maaske Fru Annette —
WOLFRAM
(ser hastigt op:)
Annette! Næh ... nej, det vil ikke lykkes
dig. Annette bryder sig ikke om at rejse . . .
[Under den sidste Replik er Døren til Gangen
bleven aabnet og Fru Annette staar i den.]
IV
JENS JENSEN
Fru Annette!
WOLFRAM
(vender sig:)
Aa, er du dér!
ANNETTE
Du har Fremmede, Karl!
WOLFRAM
Ja, vil du tænke dig: Jens . . .
ANNETTE
Ja, syntes jeg ikke — (hen imod Jens
yensen:) Nej, er De kommen hertil, Jens Jensen!
Jeg troede, altid De laa paa Togt . . . Velkommen
til Danmark — og Rudkøbing! (Til Wolfram:)
Det var da en Glæde for Dig, Karl!
JENS JENSEN
Ja og nu tager jeg Karl med mig . . , og De
med, Fru Annette, . . . hvis De da vil. Vi staar
netop og taler om, at De og Karl skulde tage en
Tur med, naar jeg tager ud igen —
WOLFRAM
Du forstaar nok, det er Spøg, Annette!
Ganske løs Snak . . .
ANNETTE
Saa De kommer her og vil have os til at
flyve, Jens Jensen!
WOLFRAM
Stemninger!
ANNETTE
Jeg tror ikke, jeg kunde undvære mit Hav her.
Her har jeg gaaet, fra jeg var en lille Pige . . .
hver Aften, naar jeg kom i Seng, laa jeg og
lyttede til dets evige Lyd — og naar jeg nu
kommer ned til det, kender jeg Lyden igen, ned
gennem alle Aarene, der er gaaet siden . . . det er
selve Tidens Gång for mig — mit eget Liv! . . .
Nej, Karl og jeg, vi to hører til her: ikke sandt,
Karl! Der er ej Verden udenfor Verona . . .
WOLFRAM
Du blev længe borte! Mødte du nogen?
ANNETTE
Mødte? Hvem skulde jeg møde? . . . Jeg gik
ud gennem Alléen —. Hvor det blæste! En
rigtig Efteraarsstorm! Træerne stod og blev helt
nøgne, saadan faldt Bladene . . . Aa, Karl, vær
sød og hæng mit Tøj ud. Tak! . . . (til yens
yensen:) Og De kan virkelig komme til Rudkøbing
igen, Jens Jensen! Saa har De da ikke helt glemt
os. De har ikke forandret Dem, De ligner
ganske dem selv.
JENS JENSEN
Det siger Deres Månd ogsaa.
ANNETTE
(til Wolfram, der kommer tilbage fra Gangen:)
Ikke sandt, Karl, hvor Jens dog ser ens ud 1
Synes du ikke?
WOLFRAM
Ja, er det ikke underligt, Annette: men
saadan gaar det. De, der rejser ud og oplever noget,
de bliver ved at være de samme. Men vi, der
bliver hjemme, vi forandrer os. Saadan er det.
ANNETTE
Det gælder vist ikke altid . . . (til yens
yensen:) Men her staar jeg og snakker, og Eneboeren
har vel ikke en Gång spurgt Dem, om De har
spist . . . der kan De se, saa uvant er vi med
Besøg her i Huset.
JENS JENSEN
Tak, jeg har spist paa Hotellet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
