Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ansigtet. Et Interiør. Af Axel Garde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
AXEL GARDE
Dem, vel, saa kan da den ene kæmpe — med
sit arme Selv! Ikke sändt, ogsaa det giver en
•Farve — i Verona!
ANNETTE
(Ler:)
De er bleven en stor Filosof, Jens Jensen,
men mon De ikke overdriver Deres altfor fine
Logik en Smule for meget?
JENS JENSEN
Maa jeg give Dem et godt Raad?
ANNETTE
Tilladt!
JENS JENSEN
De skulde en Gång gøre ham skinsyg — jeg
mener rigtig, for Alvor . . . saadan at han virkelig
fik noget at blive skinsyg over . . .
ANNETTE
Jeg, med min gode Vilje gøre Karl skinsyg!
De ved slet ikke, hvad De siger . . .
JENS JENSEN
(med et Smil:)
Det vilde være klogt. Han er det jo alligevel,
hvad De saa gør. Tror De ikke, Kuren vilde
hjælpe.
ANNETTE
Kærligheden kender ingen Kure.
JENS JENSEN
Ja, ja! Den Skinsyge, som piner Karl —
og det gør den, med hans Temperament — den
er den allerfarligste, Skinsygen i sin rene Form
den absolute Skinsyge . . . das Ding an sich,
kalder Tyskerne det . . . Kærlighedens
Selvfortæring —
ANNETTE
Jeg tror, at der paaj Bunden af alle
Menneskers Forhold er noget af dette: at vi ikke
strækker til for hinanden . . . hvis man da holder af
hinanden.
JENS JENSEN
Eller maaske er der virkelig — en
Anledning?
ANNETTE
En Anledning?
JENS JENSEN
Hvem er Lars Ramm? Karl talte om en
Fremmed ... og Deres Ungdom — ja, De holder
maaske ikke af at tale om det . . . men jeg synes . . .
hvilken besynderlig Interesse har egentlig Hr. Lars
Ramm her i Huset?
ANNETTE
Aa, den gamle dumme Historie! . . . Kan De
ikke huske den? . . . Da Karl og jeg blev
forlovede, var Ramm ansat paa det samme Kontor
som Karl. De var jevnaldrende. Ellers lignede
de jo ikke hinanden. Lars Ramm var saa voldsom.
Kan De ikke huske, hvor hele Byen talte om ham.
Naar der var noget paa Færde, var det altid den
unge Hr. Ramm!
JENS JENSEN
Jo, nu husker jeg ham. Hvordan var det,
friede han ikke ogsaa lidt voldsomt til Dem!
ANNETTE
Det hele var ingenting. Det var en Aften,
jeg tror nok, Ramm havde drukket temmelig
meget, han trængte sig ind til mig hjemme paa
Hotellet ... og jeg maatte jo bede Fader om at faa
ham ud, han var ganske ustyrlig ... ja, det var
det hele. Men for Karl — De ved, hvordan han
er — voksede det op til en Begivenhed . . . det
var Karl, der fik ham bort fra Kontoret . . . Og
nu vil Ulykken, at Lars Ramm i disse Dage er
kommen her til Byen, for første Gång siden den
Aften . . .
JENS JENSEN
Jeg ser ikke rigtig Forbindelsen —
ANNETTE
Nej, De, som for længe siden har glemt det.
Men for Karl . . . Forstaar De: alting vokser for
ham, han har aldrig rigtig kunnet komme bort fra
den Historie. Han siger, at han har gjort Ramm
Uret, at Ramm var jo blot Ungdommen . . .
Ubetænksomheden, som han selv manglede ...
JENS JENSEN
Saadan et Slags Symbol!
ANNETTE
Aa ja, saadan omtrent. Det er Synd for Karl.
Jeg tror, han mener, at jeg ser ligesaadan paa
det. At Ramm ligesom er vokset sammen med
min Ungdom. Han siger, at han gaar her daglig
og dræber Ungdommen i mig ... og at jeg nu vil
møde den igen, hvis jeg træffer Lars Ramm–––-
det er derfor, han gaar og passer paa mig i disse
Dage . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
