Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ansigtet. Et Interiør. Af Axel Garde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 AXEL GARDE
VII
[Skumringen er ved at fälde paa.]
ANNETTE
(gaar hen til Vinduet og bliver staaende og stirre
ud. Saa gaar hun frem i Stuen og tænder Lampen
paa Bordet. I det samme ringer det:)
Ringede det? Fremmede nu? Det forstaar jeg
ikke.
PIGEN
(ind; hun lader Døren til Gangen staa aaben).
Der staar en fremmed Herre derude. Han
siger, han vil tale med Fruen.
ANNETTE
Med mig! Var det ikke med Fuldmægtigen?
PIGEN
Han sagde Herren eller Fruen.
ANNETTE
Ja, jeg er jo hjemme. Vis Herren ind.
[Pigen ud.]
VIII
LARS RAMM
(frem i Døren).
Fruen kender mig maaske ikke igen —
ANNETTE
(med et Udraab):
Hr. Ramm!
LARS RAMM
Naar jeg tillader mig at søge Dem, —
ANNETTE
Jeg tror ikke rigtig, jeg forstaar . . .
LARS RAMM
Jeg er dog ellers en gammel Bekendt af Deres
Månd — gamle Fagfæller . . .
ANNETTE
(urolig:)
Min Månd og De skiltes dog neppe som
Venner.
LARS RAMM
Som Venner?... (ler.) Aa, De mener den
gamle Historie . . . den tænkte jeg virkelig ikke
paa ... Ja, jeg ved nok^ man husker godt her i
Byen . . . Men saa godt! . . . De maa tilgive mig,
Frue. det havde jeg ikke regnet med.
ANNETTE
Saa beklager jeg, De er kommen hertil.
LARS RAMM
Alvorlig talt, Fru Wolfram, jeg havde troet,.
De forlængst havde glemt — den uheldige
Tildragelse . . . det var dog nærmest mig, den gik ud
over. — Men vil De have, jeg skäl gøre Dem en
Undskyldning, er jeg rede dertil . . . De var nu
meget indtagende — Deres kolde Øjne kunde nok
gøre en ung Månd hed . . .
ANNETTE
(ser urolig til Spisestuedøren-)
De skäl ingen Undskyldning gøre mig, Hr.
Ramm . . . Jeg kan ikke saa godt forklare Dem.
De synes vist, jeg er meget latterlig — men . . .
ja, De maa ikke misforstaa mig . . . men — jeg
vilde helst ikke, at De og min Månd skulde træffe
hinanden... Som De selv siger: vi husker
temmelig godt her i Byen . . .
LARS RAMM
Bevares, Frue. Jeg skäl straks gaa. Jeg
beklager det blot. Saa meget mere som jeg netop
havde et Ærinde til Deres Månd, et ret vigtigt
Ærinde —
ANNETTE
(opmærksom).
Et Ærinde til Karl?
LARS RAMM
De ved maaske, jeg har en . . . ret stor
Virksomhed som Rheder . . . Og da jeg nu var herovre
og længe har tænkt paa at skaffe mig en
Forretningsforbindelse her, og da jeg erindrede Hr.
Wolfram som en meget duelig Arbejdskraft . . . han
maa da ogsaa trænge til at faa lidt mere imellem
Hænderne, end han har her —
ANNETTE
(betænker sig:)
Jeg ved virkelig ikke — det er lidt vanskeligt
for mig. . . men naar De siger dét ... jeg tror
alligevel, hellere jeg vil kalde paa min Månd —
LARS RAMM
Ja, det var jo derfor, jeg kom. Men,
oprigtigt: nu er jeg virkelig helt bange for ham. Jeg
har en Fornemmelse af, at jeg er falden som en
Bombe ind i Huset, og det er ikke nogen
behagelig Fornemmelse. (Bukker let:) Jeg tror, jeg
foretrækker at vente til en anden Gång. Maaske jeg
tør bede hilse —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
