Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Femte häftet
- Ludvig Feilberg. Af Johannes E. Hohlenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
| LUDVIG FEILBERG |
| Af JOHANNES E. HOHLENBERG |
DET VÆKKER en ejendommelig
Fölelse at höre om et Menneskes
Död hvis Tanker og Væsen man
har kendt, fordybet sig i og levet
med gennem mange Aar, men hvis Person
man aldrig har set eller kendt. Det föles
som om noget var forsömt, og dog er dette
en Illusion; naar man kender det Bedste
af et Menneske, hvad Betydning har saa
Resten?
 |
Fot. J. Cron, Köbenhavn.
LUDVIG FEILBERG 1884. |
Ludvig Feilbergs Böger[1] var vistnok
hidtil kun læste af faa, men de var saa
meget des höjere skattede af disse faa, og
der er næppe Tvivl om at den der engang
var begyndt at læse ham slap ham ikke
igen. Den Fölelse man fik under Læsningen
kan bedst betegnes med et af hans egne
Udtryk: det var Fölelsen af Egentlighed.
Det var som at aande frit og naturligt igen,
som om man pludselig lukkede Öjnene op
og saa at man var hjemme. Der er ikke
Tvivl om at han havde fat i noget der
ligger skjult i ethvert Menneske og lever
sit eget stille Liv, oftest overdövet af
ligegyldige og höjröstede Ting, men som af
og til, naar der et Öjeblik bliver Stilhed i
Sindet, höres som Insekternes Summen i
Skoven en Sommerdag naar Samtalen
pludselig standser. Naar han taler om
Uhrskiven paa et Taarn der, vendt imod den
lyse Vesthimmel, endnu fanger de sidste
Straaler af den svindende Dag, mens Gaden
nedenunder allerede ligger i Skygge, eller
han ser paa et Frö der falder ned fra et
af Træerne i Alléen, daler i Spiraler gennem
Luften og lægger sig paa Jorden blandt
de gule Blade, da er det som fölte man et
Vindue aabne sig inderst i Sjælen, som
om man rörte ved noget bekendt men næsten
glemt, som vexlede man midt i en
Trængsel i al Hemmelighed et Haandtryk med en
kær Ven. Man finder rundt om i Feilbergs
Böger en Rigdom af den Art smaa
Iagttagelser, fortalte med en saadan Finhed at
Indtrykket glider over i Læseren uden at
tabe det ringeste af sin Friskhed; det er
som om man oplevede dem i det samme.
Enhver kan af egen Erfaring supplere dem,
[1] L. Feilberg, f. 1849, d. 1912.
Skrifter (Gyldendalske Boghandel, Kbhvn):
1. Om størst Udbytte af Sjælsevner, 1881.
2. Holbergs Træ i Fiolstræde, 1882.
3. Stemninger og Billeder i harmonisk
Ordning, 1886.
4. Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet, 1896.
5. Om sjælelig Ringhed I—IV, 1899—1902.
6. Naturlærens Leve-ABC, I—IV,
1905—1907.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 13:53:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1913/0300.html
