Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Hellenisk Karikaturkunst. Af Frederik Poulsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
FREDERIK POULSEN
EN DANSENDE DVÆRG. FRA MAHDIA.
/ Bardomusæet i Tunis.
Alle hidtil kendte Karikaturfigurer
fra Oldtiden betyder dog intet i
Sammenligning med de tre pragtfulde
Broncer, der i Aaret 1910 hentedes op fra
Havdybet udfor Byen Mahdia paa Tunis’
Kyst. Det er en hel Skibsladning af
Bronce- og Marmorfigurer, der her hviler
paa Havets Bund og gennem en
Aarrække er bragt op af Dykkere, Stykke
for Stykke, og Arbejdet er endnu langt
fra afsluttet. Det Skib, der i Oldtiden
er sunket paa dette Sted, havde, som
de yngste af Broncerne viser, i
Begyndelsen af i:ste Aarh. f. Kr. indtaget sin
kostbare Ladning i selve Athen og var
formodentlig paa Vej til Rom, da Storm
og Strøm drev det mod Tunis’ Kyst.
Med god Grund sætter man
Begivenheden i Forbindelse med Sullas Plyndring
af Athen. Men blandt alle de skønne
Broncefigurer, dette Skib har indeholdt,
har dog ingen overrasket og glædet
Efterverdenen mere end den groteske
Trio, der fiskedes op i 1910 og nu
befinder sig i Bardomusæet i Tunis. Tre
latterlige Kretinere, lavbenede og med
kolossale Hoveder, der bringer deres
Ligevægt i Fare, lystigt dansende til
Akkompagnement af Kastagnetter! Og
disse Figurer fra 3:die eller 2:det Aarh.
f. Kr. er attiske, stammer fra selve
Phidias’ By. Det var virkeligt med god
Grund, at selv de Sagkyndige studsede,
og at det store Publikum vanskeligt
forligede denne Kunst med de tilvante
Begreber om Hellas.
Den mandlige Danser med den
uhyggelige Phallos er 32 cm. høj og synes
at løbe fremad med smaa Skridt.
Overkroppen hælder fremover, men
Hovedet er med et Ryk kastet tilbage, og
med alle Tænderne blottede griner han,
saa Kinderne næsten trækkes i Knuder,
over venstre Skulder, paakaldende
Tilskuernes Bifald til sine Dansetrin.
Grinet bliver særligt uhyggeligt derved, at
Dværgen er enøjet; det seende Øje
blinker fornøjet med et Sølvovertræk, der
danner Øjeæblet, det andet er slukt,
uden nogen Antydning af Iris. Danseren
bærer en stumpet Trøje og paa
Hovedet et stramt, bredt Pandebind, en
saakaldt Mitra, som de Gamle plejede at
anvende mod Hovedpinen »Dagen
derpaa», men ogsaa ofte bandt om Issen,
før de begyndte Symposiet, som
forebyggende alle Følger af Druens
Dyrkelse. Figuren virker som en
Illustration til et Sted i Lukians Symposion
(18): »En Vanskabning dansede, idet
han vred og drejede sig for at synes
endnu latterligere.»
Et kvindeligt Sidestykke til denne
lille, kyniske Djævel, der fortjener sit
Brød med Grimasser og med at afvinde
sin Hæslighed den mest mulige Komik,
er den 31 Va cm. høje Kvindefigur, der
i sin Smægten minder om en Nutidens
Varietédiva af tredie Rang. Hun er
kranset som en Mænade med Druer
og Vedbend, hvis Blade hænger hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
