Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Hellenisk Karikaturkunst. Af Frederik Poulsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELLENISK KARIKATURKUNST
437
langt ned i Nakken. Ansigtstrækkene er
plumpe, stærkt sanselige, Munden har
tykke, smilende Læber, Næsen er flad
med brede Næsebor, der synes at dirre
af bestialsk Erotik, og midt i den ene
Kind skælver et lille, allerkæreste
Smilehul, mens Øjet straaler med forførerisk
Smægten (det andet Øje er desværre
faldet ud). Det ene Bryst er blottet, og
koket peger hun derpaa, idet hun
samtidig springer højt tilvejrs, hidset af
Kastagnetternes Klang. En Ring, der
er anbragt i Ryggen, viser, at denne
Figur ligesom mange Terrakotter i
Priene og Myrina har været bestemt til
at hænge op, ikke til at anbringes paa
en Basis.
Mindre svævende og charmerende er
den anden Danserinde, der er noget
mindre (29 1/i cm.). Alene de
tyk-saalede Sko er tilstrækkelige til at gøre
hendes Dans mere jordbunden.
Gemytligt tramper den lille, halvgamle Mutter
Knejpens Gulv, larmende med
Kastagnetterne og kastende Hovedet bagover
EN DANSERINDE. FRA MAHDIA.
I Bardomusæet i Tunis.
EN DANSERINDE. FRA MAHDIA.
I Bardomusæet i Tunis.
den ene Skulder med en Rest af
Ungdommens Bevægelighed, saa hun i
Dansen kan naa at se sin lille, velformede
Bag. Hun bærer paa Hovedet et
Tørklæde, som gamle Koner i Syden den
Dag i Dag, og et frynset Sjal er knyttet
mellem de blottede Bryster.
Misforholdet mellem det kolossale Hoved, over
hvis Isse hun ikke vilde kunne folde
Hænderne paa de korte Arme, mellem
den lange Krop og de smaa, tykke Ben
er her særligt iøjnefaldende og ugratiøs.
Vi kan tænke os hende dansende i en
Sømandskippe i Piræus, denne aldrende,
folkelige Venus Kallipygos, der, tyk,
grim, klodset og gemytlig som hun er,
minder om Ostades Bondekoner.
Efter Betragtningen af disse græske
Broncer, særligt den sidste, gør det godt
at læse følgende Sætning i Taines
Philosophie de l’art (II S. 90): »Les Grecs
n’ont connu de l’homme et de la vie
que les pousses les pius droites et les
pius hautes, la fleur saine qui s’épanouit
dans la lumière . . . .; (iis n’en ont pas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
