Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Vilhelm Hammershöi. Af Vilhelm Wanscher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VILHELM HAMMERSHØI
405
IDA ILSTED. 1890. Tilhorer Dr. Alfred Bramsen, Köbenhavn.
stærkere i dette Billede end i de
fornævnte. Men det er alligevel, som om
der vokser Monumentalitet i Kunsten,
og som om det individuelle hos
Modellen bliver tragisk Stil. Det forargede
de fleste Mennesker at se denne Mumie
med den fremstrakte uformelige Haand;
de følte dog kun den Dissonans, som
Hammershøi med stor Kunst har opløst
gennem Linjernes Løb og alle
Overgangene i Skyggen, saa at Menneskets
Stivnen i Smerten herigennem bliver en
Oplevelse af en langt mildere Art, fordi
den netop virker successivt. Dette er
ikke vanskeligt at forstaa for os, men
det var svært for Samtiden; og dog, hvis
en eller anden havde analyseret
Kompositionen musikalsk, saaledes som man
kan analysere Akkordforbindelser hos
Beethoven, idet man viser, hvorledes
Smertens Udtryk dannes, vilde sikkert
mange have følt det rigtigt. Hvad der
irriterede, var først og fremmest Navnet.
Med dette gjorde Julius Lange kort
Proces: Navnet er ikke afgörende; »Job»
er et Menneske. Dog kunde Lange selv
neppe frigøre sig fra den Forestilling,
at Mennesker bør ligne græske Statuer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
