Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Kammeratskabet i Norden. Af Vilh. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAMMERATSKABET I NORDEN
Af VILH. ANDERSEN
I.
NGDOMMEN i Norden har
nylig fundet et nyt Navn for
en gammel Sag. Der holdes
Moder og udgives et Blad
for »Nordens aandelige og kammeratlige
Enhed».
Ordene er lykkeligt valgte. Især det
sidste.
I Fjor ved denne Tid saa man i alle
de smaa danske Byer i Boghandlernes
Vinduer Billedet fra Kongemodet i Malmö.
Det illustrerer paa en meget levende
Maade Nordens aandelige og
kammeratlige Enhed.
Om Enheden kan man ikke tvivle.
De tre höje, de tre meget höje, Herrer
udgör virkelig for Öjet eii Figur ligesom
et Hellig-Trekonger-Lys. Det var mer
end et Bridge-Parti, det var et
Broderskab.
Gik man saa fra Tronen selv ned til
dens Fod, brast Enheds-Figuren.
Dersom man paa Billedet tænkte sig de tre
nordiske Udenrigsministre i Kongernes
Sted, vilde man for sine Öjne se hin
Nordens herlige Stamme spalte sig i
trende — temmelig forskellige — Skud. Og
kom man ud paa Trappen, var ethvert
Spor af Enhedens Uniform forsvundet.
Udenfor den svenske Ministers Dör stod
en Tjener saa kendelig som en Drabant,
i et Livrée af svenske Farver. Paa anden
Sal modtoges man af en forekommende
Herre i Kjole og hvidt, det var den
danske Udenrigsministers
»Kammerassistent». Den norske Ministers Dör
bevogtedes af en Væring i jævnt Jakkesæt som
en anden Frimand.
Saa kendte man sit Norden igen og
kunde være vittig paa vante Vis: om
Stands- eller Klasseforskellen i Norden;
om Svenskerne, der nationalt set endnu
bestandig körer paa förste Klasse,
ligesom Danskerne paa anden og
Nordmændene paa tredje; om de tre Nationer,
der forholder sig til hinanden som de
tre Stænder: Adel, Borger og Bonde o.
s. v. Eller man tilföjede i Tankerne et
af de mange Træk til mellemfolkelig
Karakteristik, der fortælles i alle Lande. Et
saadant Træk, der viser Modsætningen mel •
lem det selv i sit private Liv officielle
Sverrig og det ogsaa som officielt
uhelbredeligt private Danmark, er mig meddelt
af en köbenhavnsk Forfatter, der af
Interesse for Forbryderpsykologien havde
skaffet sig Adgang til et af
Hovedstadens Fængsler. Der sad han en Dag
ved Tilmeldelses-Protokollen, hvor de ny
indkommende Arrestanter havde at
opgive Navn, Alder, Herkomst o. s. v. Den
Dag indmeldtes en svensk Vagabond
umiddelbart efter en udpræget
köbenhavnsk Bölle. Til Spörgsmaalet
»Trosbekendelse?», der syntes at komme
Köben-havneren noget overraskende, sagde han
först: Hva’ faller? — derefter, da det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
