- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjugufemte årgången. 1916 /
360

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Den evindelige Sejlads. Af Gunnar Gunnarsson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

GUNNAR GUNNARSSON

en Klynge Passagerer, som stod
samlede om Kaptajnen, der var vaagnet af
sin Lur og paa Vejen op paa
Kommandobroen havde standset et Øjeblik for at
fortælle dem — særlig Bøhmeren — en
Oplevelse, han sidste Vinter havde haft
paa denne Rute — og netop paa dette
Sted, paastod han.

— Ja, det var en ubehagelig Tur,
sagde han og lo. — Alle Kompasserne
kom i Uorden.

— Saa? — hvordan det? spurgte
Bøhmeren, der ikke kendte Historien.

— Jo, Lynet slog ned lige ved
Skibesiden — vi fik Sprøjtet over os helt op
paa Kommandobroen, og Skuden rystede,
som om vi var grundstødt. Og i samme
Øjeblik løb Kompasserne grassat. Ja,
det var sgu en højst ubehagelig
Situation. Mørkt var det, og Snevejr blev
det. Jeg maatte fortsætte Turen paa
bedste Beskub, — det var omtrent som
i jeres berømmelige Landnamstid, Dr.
Bjarnason. Dagen efter blev det
heldigvis klart Vejr. Pg frem kom vi da.
Men lang Tid efter blev Kompasserne
ved at være upaalidelige. Og de
Kompasser, vi fik fat paa i Reykjavik, blev,
straks de kom ombord, lige saa tossede
som vore egne.

— Ja, sagde Bøhmeren, nærmest
henvendt til Dr. Bjarnason — og skævede

samtidig til den livlige Fru Sagfører, i
hvis Gunst han pludselig havde gjort
uanede Fremskridt, mens hendes
hidtidige Farvorit øjensynlig var faldet i
Unaade. — Det er ikke saadan med de
Lyn. De er i deres Udslag og
Virkninger omtrent lige saa uberegnelige som
Kærligheden.

— Meget godt sagt, svarede Dr.
Bjarnason uanfægtet. Dog vilde jeg i
Deres Sted have formet Billedet lidt
anderledes.

— Lad os høre, sagde Bøhmeren
og lo.

Dr. Bjarnason tændte sig en ny
Cigaret.

— Jeg vilde have sagt: Kærligheden
er som et Lyn, der slaar ned ved Siden
af et Skib, — den bringer Uorden i
Kompasserne.

— Udmærket, sagde Bøhmeren og
lo anerkendende. — Og saa gælder det,
om man er dygtig nok som Kaptajn —
og kan føre Skuden i Havn.

— Aa, man naar sgu altid en eller
anden tilfældig Havn, indskød en
godmodig Reykjavikgrosserer intet anende.

Bøhmeren lo højt.

— Deres Ord om igen, Dr.
Bjarnason. — Naa, saa fortsætter vi Sejladsen,
sagde han og trak sig hilsende ud af
Klyngen — henimod Fru Sagføreren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 8 14:58:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1916/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free