Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Jakob Knudsen. Af Chr. Rimestad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 20
CHR. RIMESTAD
skede Bollerne straffet på Livet.
Hvorfor? »Fordi det er den eneste
Behandling, der er i forholdsvis Stil med den
Behandling, vi virkelige og private
Mennesker ellers giver hinanden, vel at mærke
naar vi handler privat, for egen
Regning og ikke qua Videnskabsmænd,
Sociologer, juridiske Professorer eller ædle
Lovgivere.»
Saadan skal Bollerne altsaa have det!
Men de arme arbejdsudygtige, hvorfor
maa Staten ikke hjælpe dem? Han
svarer uden at blinke." »Den Forskel, som
ikke ophæves af frivillig Medlidenhed,
skal blive staaende. Fordi den hellige
og urörlige, menneskelige Egenkærlighed
maa ikke besviges. Faar den ikke, hvad
der tilkommer den, da lammes selve
Grundkraften i det naturmæssige
Samfundsliv. Her gælder det, at naturlig
Ubarmhjærtighed er ikke nær saa
skadelig for Samfundet som kunstig
Barm-hjærtighed. Det er en langt större Ulykke
for Samfundet, hvis de Uduelige hjælpes
ved tvungen Barmhjærtighed — som det
nu sker — end hvis der slet ingen
hjælpes, men kun de lever, som klarer sig
selv. Det sidste er nemlig Naturens eget
Grundprincip, det förste er en
menneskelig Lögn.»
Gennem denne Betragtning og
adskillelige andre af lignende Art udskilte
Jakob Knudsen sig fra det store Flertal
af Kristne, der ganske modsat tager sig
hvert synligt Spor af Samfundets
kristelige Humanisering til Indtægt og anser
netop de Kendsgerninger, som viser, at
den menneskelige Egenkærlighed, den
naturmæssige Lov om den Stærkeres
Ret, om Magtens Identitet med Retten
selv, har maattet böje sig bevidst eller
ubevidst for Kristendommens
Paavirkninger, anser netop disse Kendsgerninger
for de lykkeligeste, de stærkeste, de
uaf-viseligeste Vidnesbyrd om
Kristendommens Sejr.
Var det mon ikke saadan, at alle
Jakob Knudsens sejgeste Instinkter vendte
sig mod den ældgamle hedenske Lov.
Naar Kristendomen ikke des mindre blev
ham Tilværelsens dybeste og ædleste
Lov, den eneste som gav Hjærtet Ro og
Lise, da maa det vare sket gennem en
næsten ufattelig Selvovervindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
