Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Roald Amundsen i nord og syd. Av Einar Haffner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 6
EINAR HAFFNER
av McCiure. Han tok veien gjennem
Beringstrædet, og efter at ha opdaget
flere öer og sund overvintret han paa
nordostkysten av Banks land. Da han
ikke kunde faa sit skib længer frem,
vandret han med sine mænd over isen östover,
til han naadde en anden ekspedition som
var trængt frem fra Grönlands-siden, og
med denne vendte han saa tilbake til
England i 1854. McCiure fandt altsaa
paa en viss maate Nordvestpassagen,
men nogen sammenhængende skibsvei
hadde han ikke fundet, og dette
spörs-maal stod altsaa tilbake at löse.
Franklinekspeditionens tragedie satte
mange menneskers sind i bevægelse lang
tid efterpaa. Blandt dem var ogsaa en liten
norsk gut, i hvis tanker historien om
Franklin og hans mænd slog rot for
bestandig. Han var besat av det store
drama, men ogsaa beretningen om
Nordvestpassagen fyldte hans sind, og han
gik stadig og drömte om at han
kanske engang skulde kunne klare det store
problem, som dog trods McCiure endnu
var ulöst. I 1889 kom Nansen hjem
fra sin banebrytende reise tvers over
Grönland, og den unge Roald
Amundsons tanker tok nu en fastere form;
han vilde bli polarforsker og utföre sin
barndoms dröm. Endnu nogen aar gik
med, inden han blev helt klar over sig
selv. Han tok studenteksamen og
begyndte at studere medicin, men efter
etpar aars studier kastet han alle broer
av og besluttet, som han selv siger, at
gaa igang med det lange forberedende
selvarbeide for at bli polarforsker. Det
er en ytring karakteristisk for Roald
Amundsen: selvarbeide, forberedelse; det
er netop de ting som har gjort at alle
hans foretagender har lykkes ham.
Mange siger at han har hat held, men
heldet fölger bare den som forbereder
det.
F"or at lære isen at kjende tok han
22 aar gammel ut som sælfanger i
Ishavet, og i 1897—99 var han med som
forstestyrmand paa »Belgica», den
belgiske sydpolarekspedition under Gerlache.
Som den förste av alle overvintret
Gerlache i sydpolaregnene, og under den
lange og daarlig forberedte overvintring
flk Roald Amundsen tid til at
gjennem-tænke sine fremtidsplaner. Han
besluttet sig til at foreta en ekspedition til
den magnetiske nordpol og fastslaa dens
beliggenhet gjennem nöiagtige
observationer i en længere tid. Hvis det var
mulig, vilde han desuten söke at finde
Nordvestpassagen, men dette sidste maal
skulde være det subsidiære. Den
magnetiske nordpol var fundet i 1831 av
James Ross, den samme som 10 aar
senere gjorde den epokegjörende reise til
S. Victorialand og derved opdaget det
antarktiske fastland. Ross fandt at den
magnetiske nordpol laa paa halvöen
Boo-thia Felix syd for Amerikas nordspids.
Han hadde ingen nöiagtige
instrumenter, og han konstaterte derfor bare dens
omtrentlige beliggenhet. Om denne
nordpol 70 aar efter endnu laa paa samme
sted, om den var et punkt eller et större
omraade, det var meget vigtige
spörs-maal som man ikke kunde vite noget
om, da ingen hadde været der siden
Ross. Disse problemer var det nu Roald
Amundsen vilde opta til undersökelse og
om mulig besvare.
I 1899 kom han hjem fra sin reise
i Sydishavet, og han begyndte straks
paa forberedelserne til sin ekspedition.
De strakte sig ut over 4 aar, og det
maaler den grundighet hvormed alle ting
blev undersökt og alle eventualiteter
overveiet. Forberedelserne var for det
förste rent personlige. Han hadde ikke
mange penger, og han maatte derfor selv
overta saa meget som mulig av det
videnskabelige arbeide. Han reiste derfor
til Hamburg, og under ledelse av dati-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
