Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Roald Amundsen i nord og syd. Av Einar Haffner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 6
EINAR HAFFNER
paa deklinations- (kompas-) og
inkli-nationsnaalen, som definerer den
magnetiske pol, ikke er indskrænket til et
punkt, men omfatter et större omraade.
Roald Amundsen drev ikke alene
magnetiske observationer, men ogsaa
meteorologiske, og disse er likesaa
utför-lige og værdifulde som de magnetiske,
da de er foretat paa steder hvor der
aldrig för har været gjort meteorologiske
iagttagelser. Fra Gjöa forlot Kristiania
til den kom til Gjöahavn,
vinterkvarteret paa Kong Williams land, blev alle
de meteorologiske elementer observert
hver anden time hele dögnet rundt, og
det samme var tilfældet paa reisen fra
Gjöahavn til King Point, det andet
vinterkvarter paa nordkysten av Amerika.
I Gjöahavn blev temperaturen og
barometerstanden registreret, altsaa optegnet
automatisk og sammenhængende, i 21
maaneder, i King Point i 9 maaneder.
Ogsaa paa reisen fra King Point av blev
der drevet lignende observationer, men
de er desværre gaat tapt. Gjennem
næsten hele Nordvestpassagen har altsaa
Roald Amundsen foretat meteorologiske
iagttagelser. Hans rike materiale er for
tiden under bearbeidelse, og naar denne
er færdig, vil vi faa et ganske godt
kjendskap til klimaet i disse ugjestmilde
egne, og vor viden om jordens
klimatiske forhold vil være betydelig utvidet.
I henimot to aar opholdt Roald
Amundsen sig ved den magnetiske
nordpol. Först da han var sikker paa at
hans observationsmateriale var
fuldstændig nok til at han vilde naa det maal
han hadde sat sig, tok han fat paa
lösningen av den anden del av sin
opgave: at finde Nordvestpassagen.
Ogsaa her gjennemförte han sine planer.
Han seilte sin lille skute gjennem
ukjendt farvand hvor endnu ingen
skibs-kjöl hadde flytt, og fandt derved den
sammenhængende skibsvei nordenom
Amerika som saa længe hadde været et
av maalene for polarforskningen. Det var
den 26 august 1905 at han mötte den
förste skute som kom fra Beringstrædet.
»Nordvestpassagen var gjort. Min dröm
fra guttedagene — i dette öieblik var
den virkeliggjort.»
Det er en anden stor bedrift paa
polarforskningens omraade, man
uvilkaarlig maa mindes ved Amundsens
opdagelse av Nordvestpassagen, nemlig
Nordenskiölds opdagelse av
Nordöstpassagen 26 aar iforveien. Disse to
store opdagelser er værdige motstykker.
For sin tid var Nordenskiölds reise
en glimrende bedrift, og det var dengang
sikkert ingen som tænkte at noget andet
skib end Vega i en overskuelig fremtid
skulde ville gjöre reisen om igjen. Men
siden da er forholdene meget forandret.
Nordishavet utenfor Asien er, vet vi nu,
altid navigabelt en del av sommeren, og
eftersom Sibirien har utviklet sig, er der
vokset frem en ikke ubetydelig skibsfart
langs kysten, særlig i den vestlige del av
Nordöstpassagen. Og i 1915 gjorde
russeren Vilkitskij Nordenskiölds færd om
igjen med to skibe, rigtignok i motsat
retning, nemlig fra Beringstrædet vestover.
At noget andet skib end Gjöa skulde
komme til at gaa den lange vanskelige
vei nord om Amerika, er derimot meget
usandsynlig, da havet er saa stængt her
at det vil være et rent lykketræf om et
skib slipper igjennem.
Roald Amundsen har sikkert alt
under sit ophold ved den magnetiske pol
begyndt at tænke over sin næste
ekspedition, og han var knapt kommet
hjem, för han tok fat paa
forberedelserne. Han traadte frem for
offentligheten med sin plan i 1908. Det var
denne gang nordpolaregnene og
Nordpolen det gjaldt. Studiet av de fysiske
forhold i polartrakterne er, siger
professor V. Bjerknes, et nödvendig led i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
