Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Roald Amundsen i nord og syd. Av Einar Haffner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EINAR HAFFNER
46 6
benene fra de var barn og kunde greie
sig over alle de vanskeligheter som et
snedækt land kunde byde dem.
Amundsen siger selv om dette: »Daglig hadde
vi anledning til at prise vore ski. Vi
spurte hverandre ofte hvor vi mon nu
vilde ha været uten disse fortrinlige plag.
Svaret blev for det meste: Sandsynligvis
paa bunden av en eller anden spræk eller
et hul. — — Det er ikke for meget at
sige at skiene ikke alene spilte en meget
vigtig rolle, men muligens den vigtigste
paa vor sydpolsfærd.» Som
trækmiddel anvendte han eskimohunder. Han
kjendte de fortræffelige egenskaper disse
hadde som trækdyr, og han visste at
benytte dem, det hadde han lært sig til
paa sin reise til den magnetiske nordpol.
Hundene var sterke, utholdende og
nöi-somme og hadde desuten den udmerkede
egenskap at de, eftersom tiden gik og
slæderne blev lettere, kunde slagtes og
brukes til mat baade for mennesker og
dyr. Amundsen og hans ledsagere
snöre-kjörte til polen. Paa den flate barrière
og det höie plataa omkring polen lot
de sig trække avsted av hundene og
kom derved hurtig frem uten at behöve
at overanstrænge sine egne kræfter, som
der var god bruk for paa anden maate.
Det er umulig at tænke sig en mere
rationel arbeidsordning.
Scott fulgte ikke alene i sin plan, men
ogsaa i sin utrustning Shackleton.
Uagtet Scott hadde större erfaring end
Shackleton som arktisk reisende, er det dog
denne sidste som er den store engelske
pioner paa sydpolarforskningens omraade.
Ogsaa Shackleton bygget delvis paa den
norske polarteknik, men han sökte
desuten egne veier. Han hadde med sig
en motorvogn som han mente kunde
være god paa isbarrièrens store flåter,
men den viste sig hurtig ubrukelig, og
han var nærmest glad da den tilslut gik
uhjælpelig istykker. Hunder hadde han
ikke nogen særlig tro paa, uagtet han
visste at f. eks. Peary hadde gjort meget
lange dagsmarsjer med deres hjælp. I
steden derfor vilde han forsöke med
mandsjuriske ponyer, som er haardföre
og sterke trækdyr. Da han skulde
begynde sin færd mot polen, hadde han
fire av disse dyr tiVbake, som han spændte
for hver sin slæde. Der er et billede i
hans bok: »The Heart of the Antarctic»,
som viser ekspeditionen, idet den drager
avsted fra vinterkvarteret: fire slæder
forspændt med hver sin pony, og fire
mænd som leder hvert sit dyr og
trasker avsted ved siden av dem i sneen.
Det gik som det maatte gaa. De tunge
hester sänk dypt ned i den löse sne og
blev derfor hurtig trætte; ret som det
var gik de ogsaa gjennem sneen som
dækket sprækkerne i isen, og blev bare
med den störste vanskelighet halt op
igjen Den ene efter den anden maatte
skytes, og tilslut forsvandt den sidste i
en spræk paa Beardmoiebræen. Dette
var paa 84’ s. b., og efterpaa maatte
saa de fire mænd selv fungere som
trækdyr. Det er et under at de naadde saa
langt mot syd som de gjorde, og kom
vel hjem igjen.
Endda Shackleton hadde hostet saa
sorgelige erfaringer baade med
motorvognen og med ponyerne, grundet
allikevel Scott sin ekspedition paa de samme
ting; det er en slags engelsk stahet
som her kommer tilsyne. Rigtignok
hadde han erstattet motorvognen med en
motorslæde, men den viste sig ikke
synderlig mer anvendelig. Med hestene
hadde han de samme vanskeligheter som
Shackleton, og han maatte efterhaanden
skille sig av med dem allesammen, ikke
alene fordi de blev utslitte, men ogsaa
fordi der tilslut ikke var mere mat igjen
til dem; de kunde jo ikke spise sine
döde kammerater som Amundsens
hunder kunde. Alt för han begyndte op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
