Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Roald Amundsen i nord og syd. Av Einar Haffner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 6
EINAR HAFFNER
Som kraftpræstation er Scotts
ekspedition uten like. Og selv om Scott ikke
seiret i kampen om polen, staar allikevel
hans reise som et monument over alle
de egenskaper som vi anser for de bedste
hos den britiske nation. —
Det var den 14 december 1911 at
Roald Amundsen satte sine ben paa
Sydpolen; og knappe tre maaneder derefter
var han tilbake til den civiliserte verden
igjen (Hobart i Tasmanien), og budskapet
om hans bedrift flöi verden rundt. Fra
Hobart tok han til Buenos Aires, og
her blev ekspeditionen forelöbig oplöst.
Amundsen reiste tilbake til Norge, dels
for at hvile og dels for at skaffe penger
til sin ekspedition til de arktiske egne.
Efter indbydelse fra den amerikanske
regjering skulde Fram som et av de förste
skibe gaa gjennem Panamakanalen, men
da Fram kom til Colon, viste det sig at
kanalen ikke var i den tilstand at et saa
stort skib med sikkerhet kunde passere
den. Da det desuten viste sig at Fram
var adskillig medtat efter de mange og
lange reiser i de forskjelligste klimater
og derfor trængte en grundig reparation,
lot Amundsen skibet komme tilbake til
Norge. Saa brot krigen ut og
kuldkastet alle hans planer, og han blev nödt
til at utsætte sin reise paa ubestemt tid.
I den vanskelige financielle situation
landet stod i ved begyndelsen av
verdenskrigen, fandt han at burde opgi den
statsbevilgning paa 200,000 kr. han hadde
faat, og da det samtidig viste sig at Fram
var saa angrepet av raattenhet at det
var helt ubrukelig, saa det noksaa haablöst
ut. Men Roald Amundsen er et
viljes-menneske. Hvad han har sat sig i
hodet, gjennemförer han paa trods av alle
hindringer. Under krigen har han
revi-dert sin plan. Han har skaffet sig penger
til et nyt stort skib som nu er under
bygning, Stortinget har efter forslag fra
regjeringen beviljet de 200,000 kr. om
igjen, og til sommeren 1918 gaar han
igjen nordover.
Roald Amundsen er en utpræget
leder-og herskernatur. Ved hans ekspeditioner
har der, som forresten ved alle norske
polarekspeditioner, altid hersket stor
demokratisk likhet, da deltagerne altid har
været frivillige, utvalgt blandt en stor
skare av ansökere som alle vilde være
med. Ved de engelske ekspeditioner,
f. eks. Scotts sidste, har der altid været
et skille mellem »the officers» og »the
men», ikke alene ombord paa skibet, men
ogsaa i vinterkvarteret; i Scotts
over-vintringshytte paa Rossöen f. eks., var
der to rum, og i det ene finder vi »the
officer’s table*, i det andet »the men’s
table». Intet saadant skille fandtes ved
Amundsens ekspedition. Hytten ved
Hvalbugten hadde bare ett rum og ett bord
som alle sat ved. Men blandt alle disse
likemænd var allikevel en den förste, som
alle adlöd, ikke alene fordi han var chefen,
men ogsaa fordi han var den overlegne
personlighet. Han tok alle sine mænd
med paa raad, naar det gjaldt et
vanskelig spörsmaal, men han traf selv sin
bestemmelse, og han tok selv ansvaret.
Han krævet meget av sine mænd, som
da han ved Sydpolen efter en dagsmarsj
paa 30 km. sendte tre av dem ut i hver
sin retning paa en ny vandring paa 40
km. for at »indcirkle» polen. Men alle
visste at det han krævet var nödvendig,
og at han först gjorde det efter den
nöieste overveielse. Derfor hang de
ogsaa alle ved ham med den dypeste
hengivenhet og var rede til at gaa
gjennem de störste farer for hans skyld. I
Roald Amundsens evne til at vinde
mennesker og herske over mennesker
ligger sikkert ogsaa en av aarsakerne
til det »held» han altid har hat med
sine foretagender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
