Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Bettina. Av Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
662
CARL BEHRENS
des Ven, »som elsker Dig og er stolt over
Dit Venskab».
Naar de da sidder sammen i den Stue
i Frankfurt, hvor hver Ting minder om
ham, der en Gang var Barn i dette Hus,
da er det, som om Wolfgang Goethe er
nærværende hos dem i deres Sjæle; hans
svundne Liv er Virkelighed, er Nuet i
dette Værelse. De to Kvinder oplever alt
sammen med ham, de føier som han, de
ler og græder paa samme Tid som han og
har enhver Interesse til fælles med ham.
Han bliver nu Ledestjærnen i Bettinas
Liv. Paa ethvert Tidspunkt af dette er han
hendes Tanke, selv som gammel Dame
lever og aander hun kun for det
Monument, hun vil rejse ham. Den Bog, der
er hendes eneste betydelige og varige
Indsats i Literaturen: »Goethes Briefwechsel
mit einem Kinde», er en eneste Hymne
til ham, hvor Digtning og Virkelighed har
indgaaet en nu næsten uopløselig Blanding.
Det store Nederlag i Bettinas Liv er
derfor ogsaa det Brud, der næsten for
bestandig fjærner Goethe fra hende, og hvis
egentlige Aarsag synes at kunne reduceres
til en Ordstrid mellem den unge Fru v.
Arnim og »die Vulpius», Goethes Hustru.
Følgerne er pinefulde for Bettina. Selv
om Arnims Kærlighed og Moderlykken, der
i saa rigt Maal bliver hende til Del,
virker forsonende, kan hun dog aldrig glemme
Weimar og Samværet med Goethe, den
nu saa haanligt afvisende, der fra Teplitz
i 1812 skriver til Christiane: »Arnims
bryder jeg mig ikke det mindste om; jeg er
meget glad over at være bleven af med
de Narre».
Men efter 10 Aars Forvisning bliver
Bettina atter taget til Naade i Huset ved
Frauenplan i Weimar — nu da Christiane
er død. For hende er det en grænseløs
Lykke paany at se sin Ven, han og hans
Værker var altid for hende
Personifikationen af hendes Idealer, af hendes Drømme
om Skønhed.
Men hendes Tilbedelse blev til Tider
for besværlig for den aldrende Goethe —
Folkesnakken kom i Bevægelse. Da
Bettina 1830 besøgte ham endnu en Gang i
Weimar, afslog han at modtage hende,
hvad der fremkaldte heftige Udbrud af
hendes Skuffelse. Mindet om ham
ledsager hende gennem Livet, til hun bliver
en gammel Dame. Da hun i August 1849
henvender sig til Kong Friedrich Wilhelm
d. 4:de med Bøn om Naade for Gottfried
Kinkel, der for sin Deltagelse i Revolutionen
var bleven stillet for en Krigsret, minder
hun Kongen om Goethe i Anledning af 100
Aars-dagen for hans Fødsel. Han har været
Ledestjærnen i hendes Liv, ved alt, hvad
hun har foretaget sig, har hans mulige
Bedømmelse været hende en Rettesnor —
han, en udødelig Aand, der blev født for
at lyksaliggøre Verden.
Fru Zade skildrer smukt Bettinas
Forhold til Arnim, som hun saa tidlig mister,
dvæler ogsaa ved hendes Venskab med
Rahel og Varnhagen, hendes Forhold til
Kong Friedrich Wilhelm den 41de og
dominerende Optræden i de berlinske
Sel-skabskredse. Nogen ny og ejendommelig
Opfattelse af Bettinas Personlighed
bringer Bogen ikke, den vil ikke aandfuldt
glimre paa Heltindens Bekostning — den
er en smuk og kærlighedsfuld behandlet
Redegørelse for denne romantiske
Sværmerskes bevægede og omskiftende Liv. Vi
ser hende baade i hendes raffinerede og
utøjlede Ungdom og i hendes stadig
ildfulde og krigeriske Alderdom, hvis
Harmoni opstaar ved en stadig brændende
Begejstring og Medleven i Tidens
Begivenheder.
Udad, Opad, Fremad — det bliver
Devisen for Bettina Brentanos Liv. Selv var
hun en Forløberske for den moderne Kvinde,
der i hende kan se et modigt Eksempel
paa fri Handling, paa højsindet Stræben
mod Idealet — et menneskeligt, frisindet
Ideal, for hvilket hun i sin Alderdom
ofrede sig uden Frygt for Autoriteter.
Beatrice Zade har formaaet at skildre
hende, saa Billedet springer frit og levende
frem paa Baggrund af Tiden og dens
ledende Skikkelser. Derfor læses Bogen om
Bettina med varm Deltagelse og i
Beundring for hendes impulsive, stort anlagte
Personlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
