Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Vilhelm Thomsen. Af Arthur Christensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VILHELM THOMSEN
Tilfælde, hvor i en Rækkefølge af tre
Tegn det første og det sidste var det
samme; i saa Fald var der
Sandsynlighed for, at enten det midterste Tegn eller
det, der gentog sig paa begge Sider af
dette, var en Vokal. Ved at samle de
forskellige Tilfælde af denne Art fik
Thomsen tre af Tegnene bestemt som
Vokaler. Fremdeles undersøgte han nogle
stadig tilbagevendende
Tegnkombinationer. Det ene formodede han — som
det viste sig, med Rette, — maatte være
Ordet tängri (tyrkisk: »Himlen, Gud»),
i det andet, der forekom hyppigt i
Monument I, men ikke i Monument II, mente
han at finde Navnet paa den Høvding,
for hvem det første Monument var rejst,
Kiue-te-kin. Den sidste Bestanddel at
dette Navn er tyrk. tegin, »Fyrste»;
Uvisheden om, hvilket tyrkisk Ord der gemte
sig i det kinesiske Kiue, vanskeliggjorde
Tydningen af denne Tegngruppe.
Thomsen var her først inde paa et forkert
Spor, men fandt endelig den rette
Læ-semaade: Kiil tegin. Hermed kendte han
allerede Værdien af saa mange af
Tegnene, at han havde Nøglen til Gaadens
Løsning. Ved at indsætte de allerede
tydede Tegns Værdi i andre Ord
naaede han Skridt for Skridt frem til
Bestemmelsen af alle Alfabetets Tegn,
hvorved den Sprogform, i hvilken Indskrifterne
var affattede, afslørede sig for ham som
rent Tyrkisk, og en tyrkisk Sprogform,
der var ældre end nogen anden hidtil
kendt.
Den første Meddelelse om denne
betydningsfulde Opdagelse gav Thomsen i
Mødet i Videnskabernes Selskab d. 15.
Dec. 1893. Det var kun en foreløbig
Redegørelse; den fuldstændige Udgave
og Oversættelse af Orkhon-Teksterne
skulde siden følge. Paa Grund af
Sygdom og andre Forhindringer trak
Arbejdet hermed ud, saa at en Udgave, der
var besørget af Radiofif paa Basis af
Thomsens foreløbige Meddelelse, udkom
først, men uden paa nogen Maade at
overflødiggøre Thomsens udførlige
Behandling af Teksterne, der forelaa i 1896
(»Inscriptions de l’Orkhon». Mém. de
la Société finno-ougrienne V). I dette
Værk, hvori han behandler Radloffs
Arbejde med al mulig Courtoisi, gør han
først Rede for det gammeltyrkiske
Alfabet og Skriftsystem overhovedet.
Ligeoverfor forskellige mere eller mindre
fantastiske Forsøg paa at forklare dette
Alfabets Oprindelse hævder Thomsen den
overvejende Sandsynlighed for, at det
direkte eller indirekte maa føres tilbage
til den aramæiske Skrift, hvoraf jo det
i Persien brugte, saakaldte
Pehlevi-Alfa-bet i dets forskellige Former (Indskrift-,
Mønt-, Bog-Pehlevi) havde udviklet sig.
Efter det Kendskab, vi nu, navnlig
gennem de senere Fund, har til det
aramæ-isk-syriske Alfabets Forplantning — i
mangfoldige Variationer — til
Centralasien, turde Thomsens Hypotese gælde for
en fastslaaet Kendsgærning. Efter en
udførlig historisk Indledning følger den
mønstergyldige Tekstudgave i
Transskription med Oversættelse og udførlig
sproglig og historisk Kommentar.
Gennem Tydningen af disse
Indskrifter fra det 8. Aarhundrede banede
Vilhelm Thomsen Vejen til et nyt, stort
Forskningsomraade. Et vigtigt tyrkisk
Sprogmindesmærke fra det 11.
Aarhundrede, det uiguriske Digt Kutadgu Bilig,
var allerede tidligere blevet fremdraget.
Senere Udgravninger har givet os
Materiale til at udfylde Hullet mellem disse
to Tidspunkter, hvad tyrkisk Sprog- og
Skriftudvikling og tyrkisk
Kulturhistorie angaar.
Overhovedet har de sidste Aartier i
en mærkelig Grad forøget vort Kendskab
til de store Kulturbevægelser, der er
foregaaet i Centralasien i Tiden før Islams
Fremtrængen, og de har samtidig givet
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
