Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Vilhelm Thomsen. Af Arthur Christensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARTHUR CHRISTENSEN
os Indblik i en hel Række gamle og
forlængst forsvundne Sprog. Den
overordentlig udbytterige arkæologiske
Virksomhed, der her er bleven udfoldet fra
forskellige Sider, har Thomsen fulgt med
den største Interesse, og man vil i
Aar-gangen 1914—15 af Tidsskriftet »Vor
Tid» finde en let læselig, orienterende
Afhandling fra Thomsens Haand om disse
Arbejder og de Resultater, de hidtil har
bragt. Efter at nogle tilfældige
Haand-skriftfund havde henledt den
videnskabelige Verdens Opmærksomhed paa det
kinesiske Østturkestan, udsendtes først
(1900—1901) Marc Aurel Stein paa den
indiske Regerings Vegne for at foretage
Udgravninger i Egnen om Khotan;
derefter fulgte Grünwedels første
Ekspedition, der foranstaltedes af det berlinske
»Museum für Völkerkunde» og gik til
Uigurernes gamle Hovedstad Idikut-shahri,
videre en ny tysk Ekspedition under
Ledelse af A. von Le Coq, en anden og
tredje engelsk-indisk under Stein, en
fransk under Pelliot. Ogsaa et Par
japanske Ekspeditioner har arbejdet i de
samme Egne. Herved reddedes store
Mængder af Haandskrifter fra Undergang,
Haandskrifter, hvortil de forskelligste
Materialer er benyttede, Træplader,
Birkebark, Palmeblade, Læder eller fint Skind,
Silke og Papir. I dette Østturkestan,
hvor mangfoldige forskellige Folkeslag
fra alle Verdenshjørner er strømmet
sammen i Tidernes Løb, har der dannet sig
mærkelige Riger, der har staaet under
stadig Paavirkning fra Kulturlandene i
Syd og Vest, Indien, Persien og den
græsk-romerske Verden. Paavirkningen
viser sig i Religionen og gennem den i
Litteratur og Kunst. Først kommer
Buddhismen i det i. eller 2. Aarh. efter vor
Tidsregning, dernæst den nestorianske
Kristendom, saa, i det 6.—7. Aarh.,
Ma-nikæismen, om hvis mægtige Betydning
for Centralasien vi først nu begynder at
faa en klarere Forestilling. I de
østtur-kestanske Haandskriftfragmenter er disse
forskellige Religioner rigt repræsenterede
paa en Mangfoldighed af Sprog. Her
er indiske Haandskrifter paa Sanskrit
og Prakrit i forskellige Skriftarter,
Brudstykker af den nordbuddhistiske Kanon,
af Hymner, episke Digte, Noveller og
Dramaer. Her er manikæiske
Fragmenter i to mellempersiske Dialekter —
Fragmenter af den største Betydning til
Fastsættelse af Læsemaaden i det ellers i en
fortvivlet maskeret Form overleverede
Pehlevisprog —, fremdeles i en tredje,
hidtil saa godt som ukendt iransk
Mundart, den soghdiske, og et fjerde, fjærnere
staaende iransk Sprog, som man først
har kaldt »Nordarisk», og som
sandsynligvis er Sakisk (Indo-skythisk).
Buddhistiske Brudstykker er fremdragne paa
et andet hidtil helt ukendt Sprog, som
man nu almindeligvis betegner som
To-kharisk, og som til Overraskelse for
Forskerne har vist sig at være et
indoeuropæisk Sprog, der ved Lydforhold,
Former og Ordforraad hører sammen,
ikke med Indisk og Iransk, men med de
syd- og vesteuropæiske Sprog, Græsk,
Latin, Keltisk og Germansk.
Endelig har de østturkestanske Fund
bragt for Dagen en Mængde
gammel-tyrkiske Litteraturrester, skrevne dels
med indisk Bràhmi-Skrift, dels med
sy-risk-manikæisk Alfabet, dels endelig med
den runeagtige Skrift, som kendes fra
Orkhon- og Jenissei-Indskrifterne. Blandt
disse sidste er en helt bevaret Bog, som
Vilhelm Thomsen efter Steins
Anmodning har udgivet og oversat (i »Journal
of the Royal Asiatic Society» for 1912),
og som efter sit Indhold synes at være
en Slags Spaabog eller maaske — efter
Es. Tegnérs Gisning — en Tekst til et
eller andet Spil. Thomsen har
fremdeles i »Sitzungsberichte d. kon. preuss.
Akademie der Wissenschaften» for 1910
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
