Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Kläder och språkvetenskap. Av Erik Björkman - Rembrandts Dameportræt i Klas Fåhræus’ Samling. Af Karl Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK BJÖRKMAN
skilt England ha varit de för
herrmoderna tongivande länderna. De bildades
klädedräkt har blivit allt mera
internationell under engelsk spira.
Klädernas historia och terminologi giva oss
redan i sina äldsta stadier och alltjämt
in i våra dagar på sätt och vis en
illustration till de tegnérska orden:
All bildning står på ofri grund till slutet,
blott barbarit var en gång fosterländskt.
REMBRANDTS DAMEPORTRÆT I KLAS
FÅHRÆUS’ SAMLING
Af KARL MADSEN
OGEN stærk
Anbefaling for et Besøg i
Colmar fandtes ikke i
Bä-deckers Süd-Deutsch-land. Kun den tørre Notits: »Ved Siden af
Teatret er Dominikanerindernes gamle
Kloster Unterlinden, som med sin Kirke
er indrettet til Museum;
bemærkelsesværdig er især Samlingen af gamle tyske
Billeder, deriblandt Hovedværker af
Colmar-Maleren Martin Schön eller
Schön-gauer, M. Grünewald o. a.». Bädecker
burde dog have anvendt sit rigeste
Forraad af Stjerner for Grünewalds store
Alter, ubetinget det ypperste Værk, tysk
Malerkunst nogensinde har frembragt, og
ikke glemt at fremhæve den Rembrandt,
som 1842 var skænket Byen Colmar af
Henri Lefort og straalede midt paa
Syd-væggen til højre for Indgangen i
Kirkemuseet, et Billede, der ved sin Farve,
sin Behandling og sit Stemningsindhold
er et af Malerkunstens Mesterværker.
Om denne Skat vil ogsaa ny Udgaver
af Rejsehaandbogen bevare Tavsheden.
Colmar har afhændet Billedet, som nu
har fundet Plads i den udsøgte Samling
af fremragende Kunstværker fra Østen
og fra Vesten hos Hr. Klas Fähræus paa
Lidingø.
Det er et Arbejde fra Rembrandts
sidste og bedste Tid, vel omtrent fra
1665, et legemsstort Portræt af en ung
Dame, der stærkt belyst staar strunk i
sin fineste Pynt mod en dunkel Baggrund.
Hovedet og det rolige, opmærksomme
eller tankefulde Blik i de mørke Øjne er
vendt mod venstre; det brune Haar
hænger i Krøller ned over Skuldrene og
kruser sig i Smaalokker om den store,
brede Pande. Øjne og Mund har en
Antydning af et vemodigt Smil, blegt
som et Solstrejf paa en skyfuld Dag; i
al sin Pragt gør hun ikke Indtryk af at
høre til Lykkens Udkaarne. Hun synes
rig, et Diamantsmykke funkler i Haaret,,
et andet med en stor Perle paa hendes
Bryst, Perlekæder er lagte om Hals og
Haandled, den dybt nedskaarne Kjole
med de rynkede Pufærmer er af
kostbart rødt Fløjl, en Pelskaabe dækker
delvis hendes højre Arm. Men for sin
bedste Skat synes hun at regne sin
Skødehund, en lille sort, kuldskær, brun
og hvid Hund af King Charles Racen.
Den hviler trygt mellem hendes bløde,
varsomme, skærmende Hænder som en
Fugl i sin Rede eller et Barn i sin Vugge.
Den, der blot engang har set dette Billede,
vil stedse mindes det som Billedet af
Damen med Hunden.
Det er ogsaa en mageløs Hund,
Rembrandts bedste, en af Verdenskunstens
fortrinligste; den minder om Tizians
30
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
