Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Werner Söderhjelm (26/7 1859 — 26/7 1919). Av Vald. Vedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÄLD. VEDEL
mønstertype for det folk, der har dyrket
Finlands magre jord, der har hævdet
sig mod en barbarisk overmagts tryk,
har fejdet med de to forskellige
sprog-og raceelementer i sig selv, og som
deroppe fra, i hjørnet op mod Asien og
polarlandene, har stridt for at holde
forbindelsen aaben med moderne europæisk
kultur. Typen for et folk, som vil leve,
vil være med, og som har saa meget at
overvinde, at det gælder om at tage
morgendueligt fat og holde modet og
dampen oppe, uden at hænge hverken
med hovedet eller med armene.
Af god gammel svensk æt var
farfaderen kommen ind som militær i »den
finske krig», og slægten var bleven ovre
i østfinland, i Karelen; faderen var en
fremstaaende juridisk embedsmand, der
satte sig imod det russiske tryk, og
Werner Söderhjelm var den ældste af
en talrig børneflok. Hurtigt og med
glans tog han sine examiner ved skole
og paa universitet; som barn havde
han tidligt talt det finske folkesprog,
men snart ogsaa baade svensk og tysk
— de egentlige kultursprog i de
dannede kredse — og ogsaa russisk,
og med saa polyglotte forudsætninger
valgte den unge Söderhjelm straks til
studium de vesteuropæiske sprog og de
litteraturer, disse aabnede for ham. Med
syvmileskridt tilbagelagde han i
1880-erne og 1890erne sin akademiske
studiebane, og saa snart og saa tidt, han
kunde, søgte han ud. Som magister
drog han til tyske universiteter og
studerede litteratur bl. a. i München under
M. Bernays, i Wien under Erich Schmidt.
Han kom hjem med sin akademiske
dissertation om J. E. Schlegel, den tyske
lystspilforfatter i det 18de aarh., og et
par mindre, paa tysk skrevne
afhandlinger om Plautus’ indflydelse paa
Holberg og om Petrarca i tysk digtning.
Efter at have opnaaet licentiat- og dok-
torgraderne i 1885 drog han atter ud,
men denne gang til Paris — han følte
sig aabenbart tidlig mere i slægt med
fransk end med germansk aand — og
som indskreven elev vid ȃcole des
hautes études» og begeistret discipel af
Gaston Paris gik han fra germanistiken
over til romansk filologi. Hjemme i
Helsingfors havde han imens faaet en
docentur i almindelig litteraturhistorie,
men under indflydelse af den store,
franske romanist, hvis minde han altid
har bevaret i kærlig ærbødighed, gled
hans interesser for en aarrække
overveiende over i fransk middelalder-filologi
og ren sprogvidenskab. I aaret 1889
blev han docent i romansk filologi, faa
aar efter fik han et extraordinært
professorat i samme fag, og i 1898 blev
han professor i baade germansk og
romansk filologi.
Som filolog af moderne tysk og
fransk skole og som indfører og fremmer
i Finland af nyfilologisk sprogstudium
har Söderhjelm først og fremmest udført
en stor videnskabelig og akademisk
gærning. Hans praktiske lærervirksomhed
ved universitetet og ved forskellige skoler
vandt ham mange disciple; hans
initiativ skabte den nyfilologiske forening i
Helsingfors, som under hans ildnende
ledelse udfoldede en stor virksomhed
ved diskussioner og ved udgivelse av
Neuphilologische Mittheilungen; selv
reiste han, saa ofte han kunde, ud igen
til Europas universiteter og biblioteker
for at holde sig à jour med de nye
læremetoder og studere haandskrifter.
Og en rig filologisk produktion fulgte
nu ned gennem aarene — paa tysk og
fransk, saa godt som paa svensk og
finsk, i udenlandske og indenlandske
fagtidsskrifter, saavel som i
videnskabelige selskabers skrifter og i selvstændige
publikationer: Textudgaver af franske
helgenliv og af den middelalderlige anek-
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
