Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Werner Söderhjelm (26/7 1859 — 26/7 1919). Av Vald. Vedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÄLD. VEDEL
billeder, som indeholdes i bogen »Italiensk
renässans».
Og saaledes blev Söderhjelm hjemme
i Finland den moderne europæer, der
lige overfor finsk-finsk lokalpatriotisme
og provinsialisme utrættelig arbeidede
paa at udvide sine landsmænds
synskreds og tilføre dem impulser rundt
om fra europæisk kulturliv. Han havde
den sindets evigungdommelighed, som
kommer alt nyt i møde med interesse
og tilslutning, den kritiske liberalisme,
som vil omfatte meget og forskelligt
med sympati og forstaaelse, og den vide
kultur, der — som han siger om Gaston
Paris — »kunde se alla ting mot
bakgrunden av en lika djup som lugn och
vid horisont». Dertil ogsaa den ivrige
meddelsomhed, der maa virke med til at
udbrede og gøre andre delagtige i, hvad
der er modtaget af én selv. I
Helsingfors’ »Hufvudstadsbladet» har Söderhjelm
gennem aarene skrevet en række artikler
om fransk og tysk, leilighedsvis ogsaa
italiensk, engelsk, russisk, for ikke at
tale om dansk og norsk litteratur, —
artikler, der livfuldt og aandfuldt holdt
à jour med Anatole Frances og
Com-tesse de Noailles’, Thomas Manns og
Frenssens bøger. Samlede som de nu
foreligger (Utklipp om böcker II),
dokumenterer de for eftertiden meget
lærerigt kursnoteringen for de forskellige
forfattere i tiden om aarhundredskiftet.
I »den finska konstföreningen» virkede
Söderhjelm samtidig for indkøb af
moderne europæisk kunst og tog ligeledes
del i oprættelsen av en finsk-finsk
skuespilscene. Overalt det samme sangviniske
letbevægelige temperament, nu og da
ogsaa kolerisk stridbart — de nervøse
impulsers, det freidige initiativs månd —
men tillige et sundt klart hoved, der
ikke lod sig forrykke af bagvendte
extravaganser eller beruse af uklaret most.
Som mellemmanden mellem den finske
og svenske kultur, dem han i lige grad
begge tillhørte, fik Söderhjelm naturligt
nok sin største og varigste betydning.
Hjemmefødt i det finsk-finske Karelen
blev han en varm forkæmper for den
finsk-finske litteratur. De unge finske
forfattere søgte hans understøttelse, han
slog til lyd for dem, oversatte talrige
af Juhani Ahos arbeider paa svensk, og
med forstaaelse og varme har han i sin
tid skrevet bl. a. her i Ord och Bild
artikler for et svenskt publikum om den
yngre finske litteratur og det finske
teater i Helsingfors, ligesom han nylig i
sin smukke bog om Joh. Linnankoski
har aabnet for den skandinaviske
læseverden et dybt indblik i den mærkelige
forfatter af »Sangen om den eldröda
blomman». Samtidig holdt han det finske
publikum i stadig nøie kontakt med
aandslivet paa den anden side det
Botniske hav. Skrev om Strindberg og
Heidenstam, om Selma Lagerlöf og Per
Hallström — altid saa lojalt
forstaaelses-villigt og saa idérigt-originalt og altid i en
ligesaa elegant som »flärdfri» stil. Og
om en af det nye Sveriges mænd, der
ved sin overveiende romanske dannelse
og sin kritiske skribentvirksomhed stod
Söderhjelm særlig nær — om Oscar
Levertin — skrev Söderhjelm den
mægtige monografi i to tykke bind, af
hvilke det første indholder en kærligt
og omhyggeligt samlet rigdom af
biografisk stof, det sidste en udførlig
æstetisk bestemmelse og værdsættelse af
Levertins digtning.
Endelig: den svensk-finske litteratur
— den svenske litteraturs rodskud i finsk
jord, den finske sjæls tolkning i svensk
tunge — kom med naturnødvendighed
til at udgøre »kungsådran» i Söderhjelms
produktion. I en række skildringer af
enkeltmænds gerning har han i
virkeligheden givet hele den finsk-svenske
litteraturs historie fra Porthans tid til nu-
340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
