Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Ingeborg Lyhne skriver om den sidste Præst. Forspil til en Roman. Af Oskar Thyregod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oskar Thyregod
maa der vel være noget bag! Kom ind
Pastor Berthelsen.»
I den lille Forstue ser Præsten
gennem Døren ind i Nabostuen, hvor en
Skikkelse sidder sammenbøjet paa en
Stol. Idet han træder ind, farer to
store brune Øjne mod ham; han ser et
forskræmt Ansigt over et Par blege
Læber, men Blodet siver ned over den
ene Kind. Hastigt har den unge Kvinde
gemt sit Ansigt; hun flygter
forskrækket ud gennem Døren.
»Magnus! Hvad gør Gudde her om
Natten, min stakkels blege Konfirmand!»
»Do you speak english?»
Spørgs-maalet kommer koldt, men det gør
Præstens Øjne sagtmodige.
»Daarligt, hvis du kan dansk
endnu. — —»
»Var det for at fiske Nyheder eller
snakke Moral, at to Sognes ærværdige
Præst i Nattens Time ulejliger sig til
min ringe Bolig?»
Præsten ser paa ham; der er Smerte
i hans Blik, hans Stemme bliver
forklarende:
»Jeg kom for at tale med dig netop
om mine to Sogne! Jeg ved nok, at
for et Par Aar siden kunde ingen
fredeligsindet vove sig ud om Aftenen og
være sikker paa Liv og Lemmer; men
nu hører vi aldrig Tale om Sviren eller
Slagsmaal, før det i Aftes blussede op
— og det er min gamle Skolekammerat,
som har udfordret til højre og venstre!»
»Ved du, hvad Dato vi skriver i Dag,
ved du, det er den 17 Februar!»
Præsten ser paa ham. Magnus
smider sig i en Stol og peger paa en anden,
saa tager han en Flaske og hælder op
i sit Glas.
»Du gør mig munter Kammerat, ja,
du gør, du skal have en Historie.»
»Jeg er her for at tale med dig om
Slagsmaalet!»
Naa, er du det — ja, hør nu
Historien, saa kan du prædike bag efter.»
Han sætter Glasset for Munden —
det bliver der længe. Saa begynder han
at fortælle: Anstrengt og træt var han
i Sydamerika naaet til en Farm,
uafladelig havde Hesten rendt, men han maatte
videre. Et Gærde var i Vejen — det
maatte tas; men Hesten knækkede begge
Forben.
»Det betyder syv Aars Ulykke!»
sagde en af de indfødte, der saa det,
og det passede! Syv Aar igennem var
alt slaaet fejl, Misvækst og Elendighed,
hvor han kom hen, Sygdom og
Ildebrand havde hjemsøgt ham, aldrig andet
end Ulykke!
»Sig mig nu Præst, med
Himmelsmilet om dine røde Læber, kunde du
med dine Indtægter tænke dig syv Aar
i stadig Modgang — men -—■ old boy i
Gaar var de syv Aaar omme,
Ulykkes-tiden var endt — var det saa grinagtigt, at
jeg maatte prøve, om det var Løgn — jeg
maatte klø de Bondeknolde igennem,
saa det drev af dem! Naa, om jeg fik
Klø — se efter paa mit Ansigt og paa
Ryggen, paa Hænder og paa Føder, har
jeg længer Uheld!»
Han rejser sig. Rusen er væk." De
staar overfor hinanden den store stærke
Dansk-Amerikaner med vilde gnistrende
Øjne, med Hovedet fnysende kastet
tilbage og de plumpe, arbejdsvante
Løjt-nantshænder hovmodig strakt ud, og
Præsten med de tynde, tynde Fingre,
det smalle smalle Ansigt og Øjnene
som skifter Udtryk for hver Tanke.
Saa hæver Præsten Haanden:
»Behøvede du derfor at mishandle
Gudde, saa Blodet flød! Du hærger
hendes Liv værre end noget Dyr —
fra nu af skal hun bo i Præstegaarden!
Hent hende herind, naar dit Sind er i
Fred, saa kom efter hende.»
Magnus retter sig op. Hans Blik
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
